Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.

Under Gay Pride-marchen i London i 1984 finder en umage forsamling af bøsser og lesbiske sammen om en ny sag: Man vil indsamle penge til de strejkende minearbejdere. Problemet er bare, at minearbejderne ikke ønsker at blive associeret med de glade, regnbuefarvede givere, så hovedstadshomoerne må en tur på landet for nedkæmpe fordommene.

Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.

Han var verdens første store erobrer, og som 25-årig havde han 90% af den kendte verden under sig. Han drev sin toptrænede makedonske hær i kamp mod den massive persiske armé og vandt fænomenale sejre fra Egypten til Indien - længere mod øst end nogen vestlig styrke havde været før. På otte år indtog han 35.000 km, og ved sit ultimative fald og sin mystiske død som 33-årig var han hersker af et imperium, hvis lige verden aldrig havde set. Han var krigeren, kongen, erobreren og legenden Alexander den Store.