Livet blandt unge i en lille by i Texas i 50'erne drejer sig om kærlighed, om de første erotiske erfaringer, om at blive voksen - alt sammen med byens café, biografteater og pool-salon som samlingssted. Sonny og Duane er bedste venner og med på gymnasiets fodboldhold. Duane kommer sammen med Jacy, klassens flotteste pige, men hendes mor vil hellere have, at hun finder sig en rig fyr, som kan få hende væk fra den døende lilleby. Sonny indleder en elskovsaffære med sin gymnastiklærers kone, alt i mens fjernsynet er ved at slå den lokale biograf ihjel, og Koreakrigen kræver sine ofre.

I det fjerde århundrede er den egyptiske by Alexandrias berømte bibliotek under belejring i en ubønhørlig religiøs kamp om magten i landet. Bag stedets mure forsøger den kendte astronom Hypatia og hendes disciple at bevare den antikke verdens visdom, alt imens to mænd kæmper om hendes gunst: den priviligerede Orestes og slaven Davus, som er splittet mellem sin kærlighed til sin herskerinde og den frihed, der venter, hvis han skifter side.

Bruce Nolan er elsket for sine finurlige, sjove og skæve tv-indslag, men vil meget hellere være en seriøs nyhedsvært. I det hele taget er han svært utilfreds med alt. I hans øjne er Gud en skarnsunge med en lup, og han er myren. Gud hører hans klager og tilbyder ham sit job. Hvis Bruce tror, at han kan gøre det bedre, så får han nu chancen. Men kan han styre det?

Jean Michel Basquiat er en ludfattig, ung graffiti-maler. Hans "hjem" er en papkasse i Central Park. Men så bliver han opdaget af miljøet omkring "guden" Andy Warhol. Succes'en er øjeblikkelig og overvældende. Penge, damer og drugs – et liv der for Basquiat leder direkte mod katastrofen...

Biokemikerne Paul (Tate Donovan) og Diane Farrow (Sandra Bullock) er håbløst nørdede og derfor har de heller ikke den stor succes i kærlighedslivet. Men det bliver der ændret på, da en venlig spåkone forærer Poul en kærlighedseliksir. Først er Poul selvfølgelig skeptisk, men da eliksiren fungerer på hans kat, beslutter han sig for at præsentere de magiske dråber for Diana. Og eliksiren virker på dem begge - fantastisk! Problemet er bare, at den kun bevarer sin virkning i fire timer ad gangen!

Er det værd at risikere alt - for en nat med drømmepigen? Walden Academy er en skole for de privilegerede. Reglerne er strenge og eleverne er velopdragne. Men nu har drengene på skolen inviteret en speciel gæst - Whirly Girl (Monet Mazur), som i al hemmelighed optræder på skolen med et vovet og udfordrende stripshow. James (Julian Morris) er en ambitiøs fyr, som tvivler på, om han skal se showet, da han risikerer at blive bortvist fra skolen. Modvilligt lader han sig overtale til at se showet - hvilket vil ændre hans fremtid. James falder hovedkulds for sin drømmepige, og snart overtræder han udgangsforbud, pjækker fra skolen og er indblandet i biltyveri...Er hun en drøm - eller måske et mareridt?