Jacks forældre bliver dræbt i det vilde vesten, og den lille dreng bliver opfostret af indianere. Senere tager Jacks liv en række mærkværdige drejninger, hvor han blandt andet bliver revolvermand, gift med tre kvinder på samme tid og spejder for den forbryderiske generel Custer ved Little Big Horn.
Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.
Under napoleonskrigene bliver det britiske skib Surprise pludselig angrebet af det franske kaperskib Acheron. Surprise bliver alvorligt skadet, og en stor del af mandskabet såres. Alligevel er kaptajn Jack Aubrey fast besluttet på at tage kampen op med Acheron. Han sætter efter det franske skib på en yderst risikabel mission.
Det hele går efter planen for Newland Archer i det 19. århundredes New York. Han skal giftes med May Welland og alt er godt, indtil han møder Ellen, der forbavser sin omverden ved at være såvel skilt som i stand til at tænke selvstændigt. Archer bliver forelsket, og så begynder tingene at glide helt af sporet.
Filmen handler om de to amerikanske opfindere (Thomas Edison og George Westinghouse), der i 1880’ernes USA kæmpede om, hvorvidt jævn- eller vekselstrøm skulle være standard.
En uregerlig klasse af begavede og charmerende teenagedrenge bliver undervist af to excentriske og innovative lærere, mens deres rektor presser på for, at de alle skal blive optaget på Oxford eller Cambridge.
Dette er historien om den unge forknytte kvinde LV, der gemmer på et uovertruffent talent. Hun kan imitere sangere som Judy Garland, Marilyn Monroe og Shirley Bassey, så det lyder helt fortryllende.
I en lille engelsk by får to veninder en ide. Hvert år udgiver den lokale kvindeforening en kalender for at rejse penge til velgørenhed. Det er ikke nogen succes - men hvad nu, hvis de sædvanlige blomster- og landskabsmotiver blev peppet op med nøgne kvinder? Foreningens medlemmer er ikke længere helt unge. Alligevel siger de ja til at smide tøjet, for hvad gør man ikke i en god sags tjeneste?
Vi er i 1800-tallets England. Unge uskyldige Mary Reilly er med lettelse startet som ung pige i huset hos den rige, respektable videnskabsmand Dr. Jekyll. En sikker havn, hvor hun kan får sine mareridt på afstand... og samtidig være tæt på doktoren, som hun er begyndt at nære varme følelser for. Men disse følelser er intet mod den voldsomme tiltrækning, hun føler, da hun første gang møder doktorens uberegnelige assistent, den dæmoniske Mr. Hyde. Doktoren og hans assistent deler en rædselsvækkende hemmelighed... og først for sent går det op for Mary, hvilken fare hun befinder sig i.
Den unge franske kvinde Emma Bovary bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. Hun fortryder snart, at hun gav ham sit "ja", fordi hun kan se frem til et kedeligt middelklasse liv i provinsen.
Det vilde vesten et sted i 1870'erne. Den energiske, friske nybygger Samuel Alabaster er på en rejse tværs over USA for at finde sit livs kærlighed, Penelope. Med sig har han en falleret præst, der på ingen måde har samme entusiasme for missionen. Efterhånden som rejsen skrider frem, får præsten hele historien om Samuel og Penelope, og det bliver mere og mere tydeligt, at denne rejse muligvis ikke får den jubelglade lykkelige slutning, som Samuel forventer.