Selvom der ikke er meget der tyder på det, er dagdrømmeren og nattevagten Larry, der arbejder på Naturhistorisk Museum, overbevist om, at han går en stor og dramatisk fremtid i møde. Og minsandten om han ikke får ret, da dinosaurer, gladiatorer, cowboys og mange flere på forunderlig vis bliver vakt til live en nat og begynder at udkæmpe drabelige kampe. For nogen skal jo dæmpe gemytterne og redde museet.
Livet på hulemenneskets tid kan være hårdt, og ekstra besværligt bliver det for den ikke særligt mandige Atouk, da han forelsker sig i stammens lækreste sild, Lana, som tilhører stammens ubestridt stærkeste mand, Tonda. Atouk ænser slet ikke den noget mere fornuftige og intelligente Tala, som elsker ham over alt på Jorden. Og Atouks bedste ven, Lar, kommer til skade og bliver udstødt af stammen, for kun de stærkeste overlever.
Følg med Lillefod og hans venner samt 3 gavtyveagtige nye dinosaurer ud på endnu et spændende eventyr. En enorm meteorit er faldet ned i Den Store Dal, har afskåret vandforsyningen og skabt spændinger blandt de engang så fredelige dinosaurer. I deres iver for at hjælpe går Lillefod og hans venner på jagt efter vand og finder et stort vandhul mellem Den Store Dal og Den Forbudte Dal hvor de frygtede Skarptænder holder til! Eventyret udvikler sig, da ungerne kommer i klammeri med dinobøllerne ved siden af, undgår en voldsom ildebrand og møder en flok hidsige velociraptorer. En vidunderlig fortælling fyldt med sang, spænding, humor og venskab.
En flok udvandrende Langhalse overbringer de vigtige nyheder om nogle klimaændringer i området bag den fredelige Store Dal. Det som før har været tørt fastland har pludselig udviklet sig til en Tågernes Dal. Mystiske væsener er begyndt at dukke op i denne fugtige sump og endnu andre har bevæget sig ind i området med de høje træer, hvor langhalsene plejede at finde føde. Heldigvis er den Store Dal ligeså frodig og smuk som den plejer at være, så der er ingen grund til bekymring - indtil Lillefod's morfar pludselig bliver syg. Det eneste der kan gøre morfar rask, er de helbredende kronblade fra den sjældne Gyldne Natblomst, som kun gror i Tågernes Dal. Nu er det op til Lillefod og hans venner at tage på opdagelse i sumpen for at finde blomsten, der kan redde morfar.
Lillefod og hans venner begiver sig ud på en rejse for at finde en mystisk ø, hvor en gammel profeti angiveligt vil føre dem til noget vigtigt. Undervejs støder de på nye venner og udfordringer, herunder farlige forhindringer og en stor naturkatastrofe.
Alle børn har et specielt ønske og mere end noget andet, ønsker Louie og Cecilia at få nogle nye venner. Så en dag ankommer 4 nye venlige gæster i New York, og tager børnene med på deres livs eventyr. Det var ikke lige det, de forventede - men hvem kan sige nej til at blive venner med en flok virkelige cool dinosaurer?
Vi følger to stammer, de primitive, mørkhårede stenfolk og de mere civiliserede, lyshårede skalfolk. Da Tumak udstødes af stenfolkets stamme, møder han i stedet den smukke Loana fra skalfolkets stamme. Undervejs optræder talrige trusler såsom en kæmpeskildpadde, en Allosaurus, en Stegosaurus, en Pteranodon, en kannibalstamme og et vulkanudbrud.
Professor George Edward Challenger står i spidsen for en ekspedition, der skal bevise hans påstand om at dinosaur lever i bedste velgående, i et isoleret område i Sydamerika. Med sig på ekspeditionen har han blandt andet en meget kritisk kollega, et storvildtjæger, en journalist og et par andre assorterede snacks-- eller personer. Naturligvis viser det sig, at den gode professor har ret.