Broadwayproduceren Max Bialystock har en plan. Sammen med revisoren Leo Bloom vil han sætte et stort stykke op, som forskellige investorer skal skyde en masse penge i. Ved at hyre en masse dårlige skuespillere håber Max at stykket går fallit, og at han så kan stoppe alle investorernes pengene i egen lomme. De to beslutter sig for musicalen 'Springtime for Hitler and Germany', der burde være en sikker fiasko.
Nu er Aladdin og hans venner tilbage i et helt nyt og spændende eventyr. Aladdin er lige modig, aben Abu lige fræk, Jafar lige ondskabsfuld - og vigtigst af alt: Ånden Genie er lige så fuldstændig skør som altid. Alt ånder fred og idyl på sultanens slot i byen Agrabah. Jafar er spærret inde i lampen, som er gravet ned i ørkenen. Men vores venner aner intet om, at Jafar og papegøjen Jago faktisk er ved at planlægge en frygtelig hævn; de vil tage magten over Agrabah! Og pludselig en mørk aften finder en lille tyv en mystisk nattesort fortryllet lampe...
Denne energifyldte, musikalske Askepot-historie handler om El fra Queens, der designer sneakers som sin hobby og arbejder på lageret i en skobutik, hvor ingen ser hans talent. Der tændes en gnist, da han tilfældigvis møder Kira King, der nærmest er Manhattans prinsesse på den hvide hest. Med lidt opfordring fra sin bedste ven og en smule magi finder El modet til at følge sine store drømme.
Xanadu er på samme tid et kig ind i fremtiden og et kærligt tilbageblik på Hollywood fra filmbyens velmagtsdage. Det er en helt speciel kærlighedshistorie - en traditionel musical, der er bygget op omkring moderne musik, hvilket resulterer i en skøn blanding af 1940'erne og 1980'erne. Olivia Newton-John er fuldstændig fortryllende med sin skønhed og sin utrolige stemme. Filmmusikken inkluderer hits som Magic, I'm Alive, All Over The World, Suddenly og selvfølgelig titelmelodien.