Det skulle bare være en ganske almindelig begravelse, hvor man på ganske almindelig vis kunne få sagt farvel til den afdøde. Men familien er ganske ualmindelig, så begravelsen bliver derefter - fyldt med romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, svigerfamilier, hallucinogener og afpresning.

Kate er en god og ikke mindst perfektionistisk kok, der har det rigtig godt med at sætte alt i system og orden. Det får dog en ende, da Kates søster dør, og hun står med ansvaret for hendes lille niece. Men i Kates nye og meget mere rodede liv, bliver der pludselig også plads til følelserne og ikke mindst kærligheden.

Da deres far dør, er fire voksne søskende tvunget til at vende tilbage til deres barndomshjem for at bo sammen under samme tag i en uge. Og det er ikke kun de fire - det er sammen med deres mor, ægtefæller og diverse ekser...

Denne spillefilms-opdatering af en tegnefilmsserie, der kørte på amerikansk tv i 60'erne og 70'erne, er en satire over alle de kendte superheltefigurer med særlige evner. Superhelten her er imidlertid en hund, og den kan både bøje skinner og bruge munden, hvilket altsammen skyldes en ulykke i et laboratorium, ejet af en gal videnskabsmand. Underdog er en beagle-han, og dens hjertes udkårne er en lille cocker spaniel ved navn Polly.

Matts kæreste Jenny er ikke som andre kærester, for under det almindelige ydre gemmer sig superhelten G-Girl, der bekæmper kriminalitet og uretfærdighed, hvor end hun finder den. Desværre er Jenny også temmelig usikker og besidderisk, og til sidst bliver det for meget for Matt, så han forsøger at slutte forholdet. Men det har G-Girl bestemt ikke tænkt sig at lade ham slippe godt fra