Byens Lys begynder med en spiddende kritik af pomp, pragt og formalitet, og slutter med en af filmhistoriens mest berømte scener. Filmen bevæger både hjerte og lattermuskler så meget, at den i 1998 indtog en plads på Det Amerikanske Filminstituts Top-100 over de bedste amerikanske film nogensinde. Talefilmene havde fået godt fodfæste, da Charles Chaplin gik imod strømmen med denne filmklassiker, der kun indeholder musik og lydeffekter, og ingen tale. Historien om Vagabondens forsøg på at skaffe penge til en operation, der vil give en blind blomsterpige synet tilbage, giver stjernen den ideelle ramme at fremkalde både sympati og latter i. Vagabonden spiller både gadefejer, bokser, rig skabekrukke og redningsmand for en selvmorderisk millionær, og hans budskab er usagt, men forstået af alle: Kærlighed gør blind.
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.
Vagabonden Chaplin er på jagt efter rigdom i Yukon i denne udødelige klassiker. Oplev hvordan vagabonden forvandler elendigheden til en lykkelig stund, da han nyder sit Thanksgiving-måltid bestående af en kogt sko, forvilder sig ind i et hus, der hænger på kanten af en skrænt, indstuderer en snurrig dans og kaster sig ud i alle tænkelige farer med mod og mandshjerte. The Gold Rush er et filmisk vidunder.
En forførende bykvinde overtaler en simpel mand fra landet til at slå sin kone ihjel. Men i sidste øjeblik fortryder han og tager i stedet konen med en tur i byen. Filminstruktøren F.W. Murnau fik helt frie hænder til at lave, lige hvad han ville. Resultatet blev "Sunrise", som ved den allerførste Oscar-uddeling fik en aldrig siden givet statuette for "unique and artistique picture".
Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.
Denne storfilm om den amerikanske borgerkrig raffinerede og revolutionerede filmkunsten: Her krydsklippes mellem op til fire handlingstråde, arbejdes med crescendo-klipning og dramatisk klimaks. D.W. Griffith fik for filmen prædikatet ’Hollywood-filmens fader’ – for en heroisk besyngelse af Ku Klux Klan, komplet med en vakkelvorn teori om kostumernes udspring!