Om dagen reparerer Chris Cole kopimaskiner. Om aftenen indtager han scenen som frontfigur i et band, der kopierer Steel Dragon, som er verdens største heavy-metal band. Pludselig får han så sit livs chance. Chris bliver hentet ind som Steel Dragons nye forsanger, og uden videre skifter han status fra at være helt ukendt til at være megastjerne. Og uden videre kastes han og hans kæreste/manager Emily ud i en verden, som er mere sindssyg, end de havde forestillet sig.
14 år efter at have lavet en film om sin rejse gennem USA risikerer Borat liv og lemmer, når han vender tilbage til USA med sin unge datter og afslører mere om kulturen, COVID-19-pandemien og det politiske valg.
Da Lindsey bliver kæreste med Ben, er hun sikker på, at hun har mødt den perfekte fyr. Men snart går det op for Lindsey, at hun har en rival. Der er noget, der betyder mindst lige så meget for Ben, som hun gør - nemlig baseball. Ben er glødende fan af baseballholdet Boston Red Sox. Han følger dem i tykt og tyndt - i medgang og modgang. Er der plads til både Red Sox og Lindsey i hans liv?
Manuskriptforfatteren Jerrys liv bliver forvandlet til ét stort kaos, da han møder den smukke - men helt umulige - Amanda. Han søger hjælp hos en ældre, kynisk kollega - hvilket muligvis ikke er det smarteste, han har gjort.
Brad og Kate elsker julen, så længe de kan tilbringe den som de altid gør - foran poolen i et eksotisk ferieparadis. Det ugifte par er begge skilsmissebørn, og forsøger for så vidt muligt at undgå højtidens familliære forpligtelser. Denne jul skal det dog være anderledes. Da det i tv afsløres, hvor de er på vej hen, får de fire forældres husstande på samme tid alle den gode ide at invitere dem til hjem til en hyggelig jul i familiens skød.
Franny, Christine og Jane lever udadtil et lykkeligt og ubekymret liv i det vestlige Los Angeles med deres mænd og penge, mens Olivia (Aniston) har mistet både sin elskede og sit job. For at få tingene til at hænge sammen tager hun arbejde som rengøringsdame, men hendes fremtid ser ikke lys ud. De tre veninder er bekymrede for Olivia og forsøger at hjælpe hende så godt de kan, men de har deres egne problemer at slås med hjemme og gør alt, hvad de kan, for at holde sammen på glansbilledet, som stille og roligt er ved at krakelere...