Den 16-årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA med sin nye mand, må Lilja stå på egne ben. Liljas fremtidsudsigter er dystre, og når hun ikke stjæler for at overleve, hænger hun ud med den jævnaldrende dreng Volodja og drømmer om et bedre liv. En dag viser drømmen sig i form af Andrej, som hun forelsker sig i. Han beder hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv.
Året er 1983. Den 12-årige enspænder Shaun har skoleferie og går og keder sig. Faren er død i Falklandskrigen, og i skolen vil ingen rigtig kendes ved ham. Men så møder han en gruppe skinheads, der tager ham under vingerne, først i maskottens rolle, siden som mere ligeværdigt medlem af outsider-gruppen. Undervejs falder lokkerne, for flokkens dresscode fordrer - ud over Dr. Martens-militærstøvler, opsmøgede cowboybukser og pilotjakker - glatte isser. Den rå, men hjertelige tone skifter leje undervejs, først på den følsomme måde, da en smuk punkerpige kaster mere end ét kærligt blik på den noget kortere Shaun, siden mere dystert, da den fremmedfjendske Combo lukkes ud af fængslet og begynder at rekruttere medlemmer til National Front.
Journalisten Selena stirrer på avisartiklen i sin hånd. Hendes mor, Dolores, som hun ikke har set i årevis, er under mistanke for mord. Modvilligt vender Selena hjem til sin fødeby for at hjælpe sin mor. Selena er nu langt fra sikker på, at den bryske Dolores er uskyldig. For hvad var det egentlig, der skete med Selena's far for 20 år siden?
Vi følger to unge mænd, der arbejder undercover på hver sin side af loven. Shawn Yue er mafiabossens trofaste assistent, men i virkeligheden er han politiagent. Edison Chen er politikommissær, men er egentlig i lommen på mafiaen.
I håb om at undslippe ødelæggelse af menneskelige udviklere og redde deres samfund, søger en koloni af kaniner, ledet af Hazel og Fiver, efter et sikkert sted at oprette et nyt kaninbo.
Kritikere og filmelskere strides stadig om denne Sam Peckinpah-films kunstneriske værdi, der vurderes som alt fra psykopatisk voldsorgie á la Straw Dogs til rendyrket filmisk mesterværk. Handlingen er kort: En mexicansk aristokrats datter er gravid, og faderen truer hende til at afsløre navnet på synderen, Alfredo Garcia. Herefter udlover han en million i kontanter til den, der kan bringe ham Alfredos afskårne hoved. Det sætter gang i eftersøgningen.
Nick Hume er en velfriseret forsikringsagent fra et velfriseret forstadskvarter. Indtil den dag hans søn bliver det tilfældige offer for et voldeligt banderøveri. Nick overværer drabet, men beviserne i sagen mangler, og snart må han se sin søns morder gå fuldstændig fri af straf. Frifindelsen forvandler Nick fra en flink familiefar til en blodtørstig hævner. Men med blodhævnen har Nick underskrevet sin egen dødsdom. Og nu må han ene mand kæmpe krigen mod den brutale gadebande.
Med Saw V er vi nået til det sidste, mest skræmmende og udfordrende kapitel i den blodige historie om Jigsaw og hans rædselsregime. Psykopaten og massemordernes intelligens og ondskab kender ingen grænser. Næsten alle, som har forsøgt at opklare mysteriet, er enten døde eller kommet slemt til skade. Politimanden Hoffman er den eneste, som kender Jigsaw's hemmelighed, og da han forsvinder, starter et helt nyt spil... Se hvordan historien ender... - og glæd dig til at blive skræmt på nye, udspekulerede måder.
Hvordan begår man det perfekte mord? Det er et spørgsmål, der optager de højtbegavede gymnasieelever Richard og Justin. Snart kaldes Cassie Mayweather fra politiets drabsafdeling og hendes unge, nye makker Sam ud til et gerningssted. En kvinde er fundet myrdet. Det bliver en sag, der drager Cassie ind i en duel på intelligens med de to unge mordere.
Rooster og Turk har overlevet 30 år som kriminalbetjente i New York, og makkerparret overvejer at lægge pistolerne på hylden, da en seriemorder melder sig på scenen. Gerningsmanden har tilsyneladende sat sig for at rense The Big Apple for alle de kriminelle som politiet af den ene eller den anden grund ikke får ram på. Desværre for morderen bliver Rooster og Turk sat på sagen.
Der findes over en halv million voldtægtsmænd i USA. For hver tusind seksualforbrydere er der kun én mand, til at holde øje med dem. én af dem er Erroll Babbage. Mester-instruktøren bag "Infernal Affairs", Andrew Lau, har lavet sin første Hollywood-film med Richard Gere, Claire Danes og Avril Lavigne i hovedrollerne. Der ligger en grum virkelighed bag "The Flock", der med sin dystre stil minder om mesterværker som "Ondskabens øjne" og "Seven".
Verden er blevet omformet af invasionen af spøgelser via det trådløse internet. Byerne er øde, teknologi er blevet ødelagt, og de få tilbageværende mennesker guerillagruppen noget elektrisk for at undgå en konfrontation med de sjælløse spøgelser, der nu vandrer planeten. De fleste af de spøgelser er dømt til en gentagen løkke af noget, de gjorde, mens de stadig var fortvivlet mennesker (en mand gentagne gange hænger sig selv, for eksempel), men der er nogle spøgelser så låst i benægtelse, de ikke ved, at de er døde. De fortsætter med at hjemsøge deres hjem, pakket ind i frygt for, at deres sjæle snart vil blive revet fra dem.