Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.

Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.

Kat er singlepige og bor i New York. Da hun bliver inviteret til sin lillesøsters bryllup hos forældrene i London, opdager hun til sin store skræk, at forloveren er ingen ringere end hendes eks-forlovede, der vragede hende to år tidligere. For ikke at tabe ansigt hyrer hun derfor en luksus-escortfyr til at agere den perfekte kæreste.

Deuce Bigalow tilhører uden tvivl kategorien af ærlige, hårdtarbejdende og ensomme fyre, og han tjener til livets ophold som lavtlønnet akvarierenser. Heldigvis kan han godt lide fisk og han betragter dem nærmeste som sine bedste venner. Netop derfor bliver han betroet opgaven, at passe en succesrig gigolos luksuslejlighed og dyrebare akvarium, da denne skal på forretningsrejse. En mindre brand, en enorm vandskade og et stort antal ødelagte akvarier senere, er den totale katastrofe et faktum. For Deuce er der kun en udvej, for at kunne betale skaderne: Han må blive gigolo. Og jo, kunderne betaler godt, men de er også lidt anderledes…

Da den succesfulde Broadway-instruktør Arnold Patterson har en aftale med escortpigen Izzy, giver han hende nogle penge, så hun kan forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Da hun dukker op til casting på en forestilling, han skal instruere, kommer han i alvorlige problemer, der også involverer hans kone Delta Simmons samt terapeuten Jane.

Fire betjente eskorterer en gangster til et højsikret fængsel, da en bandeleder planlægger et oprør udefra for at gøre det af med dem.

På en enkelt nat forandres Sylvia Stickles liv da hun får hjernerystelse efter en bilulykke. Sylvias tidligere liv som gnaven butiksejer, der våger over sin exhibitionistiske go-go-dansende datter Caprice, er pist væk. Da den sexede Ray-Ray Perkins kommer til undsætning med sin redningsbil viser det sig, at han ikke er en almindelig bilmekaniker. Han er en "sex-healer" som ved, hvordan han skal få hendes gemte lyster til at komme op til overfladen...