Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Frank McCourts vender sammen med sine forældre tilbage til Irland, da det ikke lykkes at skabe et ordentligt liv i Amerika. Men hjemme venter kun fattigdom og den rene og skære elendighed, så de første 16 år af Franks liv er ingen dans på roser. Frank findes skam i virkeligheden, og i 1996 udkom hans erindringer, som Alan Parker har valgt at bringe til det store lærred.

Den karismatiske Leonard kæmper med hjertesorger, da han møder to kvinder. Den mystiske indtagende nabo Michelle, der er et eksotisk og anderledes indspark i Leonards lidt grå hverdag, og den søde pige Sandra, som Leonard møder gennem sine forældre. Situationen spidser til, og Leonard må træffe det umulige valg mellem vildt og ustyrligt begær og den hyggelige trygge kærlighed.

Cher er et komisk talent, sensuel og enestående smuk som Loretta, en italiensk enke, der er "uheldig i kærlighed", men finder kærligheden, da månen over Manhattan pludselig blander sig. Få uger før hun skal giftes med en god ven, møder og forelsker Loretta sig håbløst i hans yngre bror (Nicolas Cage)! Hendes dilemma kombineret med en lidenskabelig og afsindigt excentrisk familie gør det her til en uforglemmelig film. Lad dig forføre af den lunefulde månes fantastiske energi i denne fortryllende romantiske komedie af instruktøren Norman Jewison (Only You og In the Heat of the Night) og den Oscar-vindende John Patrick Shanley. Oscar-vinderen Cher, Nicolas Cage og Olympia Dukakis overgår sig selv i denne hylende skægge historie, hvor du også kan opleve enestående skuespilpræstationer fra Danny Aiello, Vincent Gardenia og Frasier's John Mahoney.

Dave Buznik er en ganske almindelig mand, der efter en uheldig episode under en flyvetur bliver dømt til at følge et kursus for at lære at kontrollere sin vrede. Daves umiddelbart rolige temperament bliver sat på en hård prøve, da kursets leder dr. Buddy Rydell kan få ethvert normalt tænkende individ til at løbe skrigende bort. Med sine vanvittige påfund og uortodokse behandlingsmetoder får Rydell snart vendt op og ned på Daves tilværelse, så det ofte er svært at se, hvem der egentlig har behov for behandling...

To unge kvinder gør deres bedste for at forsøge at redde deres døde tantes bageri.