Sean Thornton, er en irsk-amerikansk professionel bokser, som kæmper under navnet "Trooper Thorn". Efter at han ved et uheld har dræbt en modstander under en kamp, flytter han fra USA til Irland for at overtage familiens gård. Han ender med at forelske sig i og gifte sig med den iltre Mary Kate Danaher (spillet af Maureen O'Hara), som er søster til den ikke alt for begejstrede lokale storbonde "Red" Will Danaher. Danaher vil ikke give sin søster den fulde medgift, som hun er berettiget til. Sean er parat til at lade sagen falde, men Mary Kate er besluttet på at få sin medgift for enhver pris.

Sir Hugo Baskerville er død, og hans arving Sir Henry ankommer til Baskervilles gods for at tage hånd om onklens affærer. Men der går mystiske rygter om en gigantisk hund i området, og Sir Hugo ser ud til at være død af skræk!

Veninderne Marie og Alex tager ud til Alex' forældre på landet for at læse til eksamen og slappe af. Men da tusmørket falder på, får de besøg - et sandt helvede venter de to. En hensynsløs morder myrder Alex' familie og tager hende til fange. Det er nu op til Marie at redde Alex fra en blodig død. Men morderen er hele tiden et skridt foran. Vil det lykkes Marie at redde Alex? Og er alting, som det ser ud til?

Året er 1542. Martin Guerre vender tilbage til sin familie i en lille hyggelig fransk landsby efter 8 år i krig. Familien og specielt hans kone undrer sig over Martins opførsel. Han plejede nemlig at være sur og indadvendt, men nu er Martin pludselig glad og imødekommende! Han er en forandret mand. Eller er han nu også det? Hvad nu, hvis det slet ikke er Martin Guerre, der er vendt tilbage fra krigen?

Lady Macbeth er en ung kvinde i 1800-tallets England. Hendes far har lovet hende bort til en midaldrende mand, og hun lander i et kærlighedsløst ægteskab, hvor lykken ikke lader sig opsøge. Da hun indleder en affære med en af mandens ansatte, tændes hendes livgnist – og snart løber lidenskaberne af med hende.

Er du til fart og spænding a lá The Fast and the Furious, så er Biker Boyz måske sagen. Det er far/søn-historien om Manuel Galloway (Larry Fishburne), som er præsident for en motorcyklel-klub, som kun består af sorte arbejdere, der i weekenderne skifter kedeldragterne ud med læder og styrthjelme for at gøre vejene usikre. Filmens fokus er på det årlige ræs i Fresno, hvor Manuel forsøger at generobre sin mesterskabstitel.