Er du parat til en gysende sjov tegnefilm i spillefilmslængde? Scooby-Doo, Shaggy, Velma, Daphne og Fred går sammen for at løse det mest skræmmende mysterium til dags dato. De tager til en ø, hvor der skulle være et piratspøgelse. Men det viser sig ikke at være det eneste, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem. På øen findes nemlig zombier, og nogle kattelignende væsner. Lige som det ser mest uhyggeligt ud, redder Scooby-Doo og Shaggy dagen med lidt hjælp fra zombierne, som viser sig ikke at være så farlige alligevel…

En museumsbrand forvandler en flot mand til et menneskeligt monster, der stjæler ligene fra sine ofre fra lighuset for at skabe livagtige voksfigurer.

Efter mange års fravær vender adelsmanden Lawrence Talbot hjem til familiens victorianske landsted, da hans bror forsvinder sporløst. I landsbyen mener man, at en forbandelse hviler over de omkringliggende skove, hvor blodtørstige varulve siges at rumstere ved fuldmåne. Talbot begynder selv at tro på myten, efter han en nat bliver overfaldet og mærker de dyriske drifter tage over i sin egen krop.

En vanvittig morder mishandler og dræber en række eksotiske dansere i New York og to venner der driver en stripbar i fællesskab, beslutter sig for at hjælpe politiet med at finde dræberen. Konventionel thriller der kun udmærker sig ved delvist afklædte udgaver af Melanie Griffith og Rae Dawn Chong (plus en masse andre lækre kvinder med større bryster end de nævnte) og ikke sin lidt for langtrukne historie. Kan sagtens ses, men der er en irriterende oplevelse af deja vu undervejs.

Sygeplejersken Maggie O'Connors rutinemæssige liv får en uventet drejning, da hendes søster Jenna pludselig dukker op med en nyfødt, autistisk baby ved navn Cody, som hun beder Maggie om at tage sig af. Hurtigt bliver Cody den datter, som Maggie altid har ønsket sig. Men seks år senere bortfører Jenna pludselig barnet sammen med sin mystiske mand. Snart viser det sig, at Cody har nogle helt særlige evner. Og at hun er født samme dag som en række andre forsvundne børn...

New York får et problem, da den uudryddelige psykopatiske djævel Jason Voorhees vender næsen mod byen - og maler den "rød". Efter en chokerende genrejsning fra graven går Jason om bord på et krydstogtskib, der er fyldt med teenagere på vej til New York. Han forvandler hurtigt turen til de fortabtes sidste rejse. Et af hans rædselsslagne ofre undslipper ned i Manhattans mareridtsagtige labyrint af undergrundsbane og kloakker blot for at møde Jason en sidste gang.

Kvinden Julia modtager en video med e-mail, der viser sig at indeholde en forbandelse. Hun har nu syv dage til at ophæve den, hvis ikke det onde genfærd, Samara, skal gøre det af med hende.

En familie, der ønsker at starte en charterbådsvirksomhed, køber et skib, der holder skræmmende hemmeligheder, når de er ude på isolerede farvande.