Den klassiske fortælling om Scarlett O'Hara og hendes kamp for at beholde sydstatsgodset Terra på trods af borgerkrig og fattigdom. Samtidig også den tragiske kærlighedshistorie om hendes forhold til gentlemanen Rhett Butler.

Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

Den unge kvinde Rachel overlever nazisternes erobring af Holland, men det gør det meste af hendes familie ikke. Rachel er fast besluttet på at hævne sin familie, og hun går ind i modstandsbevægelsen. Hun får infiltreret den tyske naziledelse i Holland, og så er der et regnskab, der skal gøres op.

Året er 1757, og i kolonierne i Nordamerika raser krigen mellem franskmændene og englænderne. Søstrene Cora og Alice er netop ankommet til det nye land. På vej til deres far, oberst Munro, bliver de overfaldet, men bliver reddet af Falkeøje - en ung, hvid mand, der er vokset op blandt indianere.

Bret Maverick har store talenter som kortsvindler, og skulle det gå galt er han også helt ferm med et gokkejern. Men efterhånden har Maverick spillet lidt for smart og snydt lidt for mange, så nu er yndige Annabelle og seje sherif Zane Cooper ude efter ham. Samtidig starter en rigtig stor pokertunering, som Maverick også gerne lige vil vinde.

Han vandrede ind i byen med sin guitar i hånden. Det eneste han ville var at være berømt ”Mariachi-Guitarist” som sin far, tjene et par håndører og leve fra dag til dag. I stedet eksploderer hans rolige liv i en blodig menneskejagt, da han forveksles med en berygtet og hensynsløs lejemorder, som ingen kender udseendet af, men som altid bærer sin maskinpistol i en guitarkasse. Nu er alle ude efter hans hoved – der er ingen han kan stole på og hvor end han løber hen, pifter kuglerne om ørene på ham...

Sudan, 1898. Den britiske officer Harry Faversham træder tilbage, da han erfarer, at hans deling skal deltage i slaget ved Omdurman. Hans forlovede og tre venner sender ham fire fjer som symbol på hans kujonagtige adfærd. Faversham deltager imidlertid alligevel i krigen. Forklædt som araber kommer han sin tidligere deling til undsætning.

Lovens lange arm rækker ud efter William H. aka Billy the Kid og hans bande. Heldigvis har Billy held til at befri dem, og de forsøger sammen at flygte til Mexico. For at fange og dræbe banden hyrer kvægkongen John S. Chisum en gruppe rigtig hårde negle, der bliver anført af Billys gamle ven Pat Garrett. Gruppen sætter straks efter Billy og Co.

På den fjerntliggende og krigshærgede planet Sirius 6B, har videnskabsfolk i år 2078 udviklet det perfekte våben: En gruppe morderiske og selvreplikerende robotter kaldet Screamers, som er i stand til at jage og udslette al fjendtlig modstand. Men hvad der skulle have været et kontrollerbart og perfekt våben, er fortsat med at udvikle sig uden menneskelig kontrol, og har nu kun én overordnet mission: At udslette alt levende...