I et forsøg på at samle alle New Yorks bander indkalder bandelederen Cyrus til et stormøde for alle byens hårde rødder. Ni medlemmer fra hver bande skal deltage, heriblandt banden The Warriors. Under mødet bliver Cyrus skudt, og den psykopatiske Luther, der stod bag mordet, får skudt skylden på lederen fra The Warriors. Snart er banden jaget vildt i en by, hvor gadens lov står over politiets.

I thrilleren Last Night in Soho møder vi den unge designstuderende Eloise, som på magisk vis føres tilbage til London's vilde 60'er. Her "møder" hun den smukke Sandy, der drømmer om en karriere som sangerinde på en af byens hotteste natklubber. For Eloise bliver det både udmattende og farligt at være til stede i Sandys liv, og da det bliver med livet som indsats, må Eloise erkende at der er større kræfter på spil, end hun formår at bekæmpe. Golden Globe vinderen Anya Taylor-Joy ses i rollen som Sandy.

En deling soldater er på overlevelsestur i det skotske højland. Det skulle have været en helt rutinemæssig terrænøvelse, men alt går galt. En af mændene kommer slemt til skade. Radioen virker ikke. De mangler vand og mad. Mørket sænker sig. Fulmånens bleggule cirkel letter fra horisonten. Nattestilheden flænses af et gruopvækkende ulvehyl. Fjenden har fundet dem...

Den rædselsvækkende Freddy Krueger er tættere på virkeligheden end nogen sinde, da han begynder at sætte sit umiskendelige umenneskelige præg på Wes Cravens nye filmprojekt, hvor skuespillerne begynder at blive plaget af drømme ud over det sædvanlige. Og bestemt ikke på den gode måde

En gruppe adrenalin-junkier beslutter sig for at bestige K2 (verdens - ikke højeste - men sværeste bjerg at bestige) på trods af dårlige vejrvarslinger! Dumdristigheden straffes naturligvis, og de bliver begravet i en spalte i isen under en lavine. Fra en bjerg-hippie-lejr for foden af K2 beslutter man at sende et redningshold op i de højere luftlag. Armeret med et yderst følsomt sprængstof, som skal bruges til at fjerne isen over de forulykkede bjergbestigere, drager et hold helte nu op ad bjergets golde overflade