Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.

I 1630'erne myldrer Japan med såkaldte ronins - herreløse samuraier, som efter en lang fredstid har mistet deres arbejde. Den ensomme vandrer Hanshiro Tsugumo henvender sig til en feudalherre for at få lov at begå harakiri på et værdigt sted, men da feudalherren begynder at tale om en yngre samurai, der henvendte sig tidligere, tager alt en uventet drejning.

Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren

1500-tallets Japan hærges af borgerkrig, men keramikeren Genjuro og hans svoger Tobe er kun optaget af at få opfyldt deres personlige ambitioner. Genjuro ønsker at tjene store penge på sit lertøj, mens Tobe tragter efter at blive samurai. Begge lader sig forføre af deres drømme, og det fører de to mænd væk fra deres trofaste hustruer. Kenji Mizoguchis poetiske fabel var med til at sætte japansk film på landkortet og regnes som en af verdens bedste film.

Robert De Niro er en topprofessionel forbryder , der ikke lader sig binde af noget, han ikke kan skride fra på 30 sekunder! Al Pacino er kriminalinspektør i L.A. og totalt besat af sit job. Hans tredje ægteskab hænger i laser! - De to tørner sammen med et brag i en forrygende fortælling om forbrydelse og besættelse...

En general fra de japanske besættelsesstyrker udfordrer kinesiske mænd til dueller for at bevise japanernes overlegenhed, men IP Man nægter at kæmpe.

James McKay ankommer til det vilde vesten fra østkysten for at gifte sig med Henry Terrils forkælede datter, Pat. Henry ligger i bitter strid om vand med sin nabo Rufus. McKay kan ikke undgå at tage stilling i striden, men hans måde at løse konflikter på falder ikke i god jord hos hverken Henry, forvalteren Steve eller Pat. Kun Pats veninde, Julia, forstår, at McKays manglende lyst til nævekamp ikke nødvendigvis betyder, at han er en kujon.