To søstre vender efter et ophold på et sindssygehospital hjem til deres far og hans nye hustru. Det burde være en lykkelig genforening, men der er noget, som ikke stemmer - snart begynder der at ske uforklarlige ting i det klaustrofobiske hus. Men har det noget med den hemmelighedsfulde stedmor at gøre eller er det kun en psykisk syg piges hallucinationer? Eller er det overnaturlige kræfter i det skjulte - noget ondskabsfuldt, der truer familien og bliver stærkere og stærkere for hver grufuld nat?

Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.

Et filmhold er forsvundet under en ekspedition ind i Amazonas uvejsomme jungle. Det eneste spor er en enkel filmrulle, der finder vej tilbage til civilisationen. Indholdet viser sig at være ekstremt bloddryppende og afskyvækkende i form af tortur, kannibalisme og seksuelle overgreb. Alligevel beslutter en gruppe modige eventyrere at finde det forsvundne filmhold.

Beboerne på Elm Street og resten af Springwood har i næsten ti år holdt Freddy Krueger i graven. Byens indbyggere har bedøvet alle hans potentielle ofre så de ikke kan drømme, og har dermed elimineret muligheden for at vække ham til live igen. Dette passer naturligvis ikke Freddy, og for at komme tilbage på Em Street igen, vælger han derfor at vække Jason Voorhees, til live igen. Jason kan skabe netop den rædsel som igen vil give beboerne mareridt - og dermed næring til Freddy og dennes umættelige blodsudgydelser. Hver for sig spreder de to skræk og rædsel i Springwood - som pludselig synes for lille til dem begge, og Freddy mener at én skrækindjagende legende er nok, og endelig bliver det fredag den 13. På Elm Street!

En dag opdager indbyggerne i en lille mineby langt ude på bøhlandet, at et kemikalieudslip har forårsaget en mutation blandt hundredvis af edderkopper. I løbet af en nat er de ikke blot blevet gigantisk store, de er også meget sultne. Og så må mineingeniøren Chris og sheriffen Sam samle et umage hold af byens indbyggere for at kæmpe imod den nye hær af ottebenede fjender.

Et par uger efter afslutningen af Ringu er Reiko, der tidligere søgte sandheden om det forbandede videobånd, forsvundet sporløst. Hendes kollega Okazaki fortsætter i hendes fodspor. Samtidig er et af forbandelsens ofres assistent på jagt efter Reiko for selv at finde ud af mere. De to mødes, og deres efterforskning fyldes med mere skræk og rædsel, end de nogensinde kunne have forventet. Ringu 2 er den direkte efterfølger til den succes, der har sat en skræk i livet på tilskuere i hele verden.