I en af Hitchcocks mindre kendte og noget oversete film er handlingen stærk nok til at fortjene fuld opmærksomhed i en tid, hvor der laves mange væsentligt dårligere film. Tiden er Anden Verdenskrig, og stedet er midt ude på Atlanten, hvor et passagerskib med folk af vidt forskellig baggrund involveres i et slag med en tysk u-båd. De overlevende fra skibet samles i en redningsbåd, men dramatik opstår der først, da de haler en mand, der stammer fra u-båden, op af vandet.

Kina år 208 under det daværende Han dynasti. Premiereministeren Cao Cao er også en magtsyg general, og han overtaler den svage kejser til at lade ham drage i felten for at knuse kongeriget Xu i den vestlige del af landet, ledet af Liu Bei, og dermed samle det store og stærkt splittede rige. Liu Bei finder dog tapre allierede, og skønt alliancen synes svag i forhold til Cao Caos gigantiske, kejserlige hær på 800.000 soldater og en flåde, der består af 2000 skibe, er de alligevel parate til det store og afgørende slag ved De røde klipper.

Det uforglemmelige venskab mellem to uforglemmelige mænd. Den spænding og terror, der findes i dagens Sydafrika, gengives stærkt i instruktøren Richard Attenboroughs overvældende historie om den sorte aktivist Stephen Biko og en liberal hvid avisredaktør, der sætter sit liv på spil for at bringe Bikos budskab ud i verden. Efter at have lært om apartheidpolitikkens rædsler gennem Bikos øjne, finder redaktøren Donald Woods ud af, at hans ven er blevet bragt i tavshed af politiet. Woods er fast besluttet på ikke at lade Bikos budskab ligge uhørt hen, og han begiver sig ud på en farefuld færd for at slippe ud af Sydafrika og bringe Bikos bemærkelsesværdige beretning om mod ud til verden. Denne fascinerende, sandfærdige historie er en gribende fortælling om mennesket ondskab og heltemod.

Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af landets største parti ud for en ulykke. Samtidig får den unge journalist Ulrik Torp sit livs chance som Dagbladets nye mand på Christiansborg. Snart kommer han på sporet af en kynisk konspiration, der involverer landets kommende statsminister. Men ingen vil lytte til ham, og mens valgdagen nærmer sig, står Ulrik alene i kampen mod magtens centrum.

1945. Krigens sidste måneder i Berlin er et helvede - ikke mindst for de mange kvinder, som bliver voldtaget af russiske officerer. I en anonym kvindes dagbog fra 1945 kan man læse, hvordan de russiske soldater så det som deres ret at voldtage de tyske kvinder. Og hvordan denne anonyme kvinder overlevede ved at stille sin krop til rådighed og betragte særligt én russisk soldat som sin elsker frem for sin voldtægtsmand.

I en fjern fortid regerer vampyrerne over varulvene. På sin borg holder vampyrkongen Viktor den unge varulv Lucian som slave. Hvad Viktor ikke ved, er, at Lucian og Viktor's datter Sonja er elskende. Og en dag stiller de to sig i spidsen for et blodigt oprør mod den grusomme konge.

Historien drejer sig om 3 soldater: Collee, TK og Cheever, som vender tilbage fra krigen i Irak, hvor de er blevet skadet. De finder ud af at livet er gået videre uden dem. De tager på en road-trip gennem USA, Collee for at aflevere hendes kærestes guitar tilbage til hans familie, TK forsøger at skaffe sig lidt selvtillid, og Cheever vil spille lidt på de forskellige casinoer for at skaffe penge til at gå på universitet.

Den tænksomme universitetsprofessor Thomas Jackson flygter ikke fra ondskaben. Han brænder så meget for sagen, at han er frygtløs på slagmarken og får øgenavnet "Stonewall" Jackson. Det er en fortælling om den troskab og stridslyst der prægede borgerkrigen i de tidlige år. Omdrejningspunktet er tre tapre mænd og tre skæbnesvangre slag...

Hector Negron, en almindelig afro-amerikansk postarbejder slår i 1983 pludselig en kunde ihjel. Mordet knytter sig til begivenheder 39 år tidligere, da Negron under Anden Verdenskrig sammen med tre andre afro-amerikanske soldater havde forvildet ind bag fjendens linjer i det fascistiske Italien. Her oplevede de krigens tvetydighed, da både tyskere og antifascistiske oprørere er skyld i en massakre på deres gemmested, den lille by Skt. Anna.

Løjtnant Nikolai (Dolph Lundgren) er medlem af de russiske specialstyrker, der skal infiltrere et rebeloprør. Styrken skal snigmyrde lederen, som skaber problemer for de cubanske styrker, der har besat området. Nikolais plan går i vasken, og han fanges og tortureres af de cubanske ledere. Det lykkes ham at flygte ud i ørkenen og finde oprørshæren igen - men denne gang er han på deres side! Hævntørsten er stor, og Nicolai indleder et dristigt angreb på sine tidligere kammerater!