To unge amerikanere, David Kessler og Jack Goodman, har planlagt tre måneders ferie i Europa, men en sen aften på en kold engelskhede hører de et umenneskeligt hyl. Tre uger senere vågner David på et hospital. Hans ven er dræbt og flået i stykker. Den smukke unge sygeplejerske, Alex, tager sig af David, mens han forsøger at finde ud af, hvad der er sket. Men er han parat til sandheden, da hans afdøde ven dukker op for at advare ham?

Da den lovende medicinstuderende Dan averterer efter en sambo til sin lejlighed, svarer dr. Herbert West på annoncen. Herbert er højt begavet, men også excentrisk på en noget urovækkende måde. Det viser sig, at Herbert har udviklet et giftiggrønt serum, der kan vække de døde til live. Og da han og Dan afprøver mirakelmidlet i det lokale lighus, bryder zombiehelvede løs.

Han er sympatisk, sexet og han kan godt li' at sove længe. Du synes måske, at han lyder som den perfekte nabo, men før du inviterer Jerry ind til en godnatdrink, er der lige en ting du bør vide. Jerry foretrækker sin drink varm, rød og direkte fra halspulsåren! Kun den 17 år gamle Charley Brewster kender Jerrys blodige hemmelighed. Da Charley ikke kan overbevise nogen om sandheden, går han til gyserværten fra TV, Peter Vincent, der engang var kendt som "Den Store Vampyrdræber" fra filmene. Kan disse dødelige redde Charley og hans kæreste, Amy, fra den morderiske blodsugers dødbringende favntag?

Frank Bannister har alle tiders fidus. I kraft af sine overnaturlige evner, får han en gruppe sølle spøgelser til at spøge udvalgte huse, til skræk og rædsel for beboerne. Bagefter rykker han selv ud og klare problemerne for et beskedent vederlag. Men så en dag bliver byen hjemsøgt af virkelige gespenster med alt andet en reelle hensigter.

Da deres skolekammerater på uforklarlig vis eksploderer, beslutter to high school-elever sig for at leve livet fuldt ud og finde kærligheden, mens de gør det.

Vi skriver 1950'eme, dengang hvor mor lavede maden, far gik på arbejde - og når man skulle have græsset slået, satte man selvfølgelig bare zombien til det. Intet hjem er komplet uden en zombie, og Familien Robinson har også deres egen, som tager sig af små ærinder i hverdagen. Zombien hedder Fido og er sønnen limmys bedste ven, men da han ved et uheld, kommer til at spise naboen, bliver forældrene sure! limmy må nu kæmpe hårdt for at få lov til at beholde sin zombie, og det går ikke stille af sig.

William Burke og William Hare prøver at arbejde sig op i 1820'ernes Edinburg. Efter endnu en mislykket forretning, kommer de en dag tilbage til Hares hus, hvor de finder udlejeren død. De diskuterer hvad de skal gøre med liget, og får den lysende idé, at de kan sælge det til medicinsk forskning ind i byen som de har hørt betaler godt.. Spørgsmålet er nu, hvordan kan de finde tilstrækkeligt med lig...

Mary og hendes søn Charles ligner almindelige mennesker, men i virkeligheden er de søvngængere, en slags blanding af varulve og vampyrer, hvis livret er jomfruer. Charles har planer om at sætte tænderne i den søde Tanya, men hun har mere ben i næsen end først antaget og sårer ham hårdt. Mary og søn beslutter at hævne sig grusomt.