"Fog of War" er historien om en amerikansk drømmer, der gik fra ydmyge kår til toppen af politisk magt. Robert S. McNamara var både vidne til og medspiller i mange af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede: 1930'ernes depression; industrialiseringen i krigsårene; udviklingen af en ny slags krigsførelse baseret på luftstyrke og skabelsen af det nye amerikanske meritokrati. Han var også en idealist, hvis drømme og idealer blev udfordret af den rolle, han spillede i historien.
Første del af historien om den franske filminstruktør og forfatter Marcel Pagnols ungdom og hans særlige kærlighed til det provencalske landskab er baseret på hans egne erindringer. Yves Robert genfortæller disse erindringer i en billed-mæssig smuk stil, der er fyldt til bristepunktet med nostalgi og charme.
I efterfølgeren til "Min fars store dag" fortsætter Yves Robert sin erindringsskildring af Marcel Pagnols ungdom og dennes særlige forhold til det smukke Provence. Marcel bliver denne gang bjergtaget af både landskabet og en eksotisk pige, hvis far er digter.
Det uforglemmelige venskab mellem to uforglemmelige mænd. Den spænding og terror, der findes i dagens Sydafrika, gengives stærkt i instruktøren Richard Attenboroughs overvældende historie om den sorte aktivist Stephen Biko og en liberal hvid avisredaktør, der sætter sit liv på spil for at bringe Bikos budskab ud i verden. Efter at have lært om apartheidpolitikkens rædsler gennem Bikos øjne, finder redaktøren Donald Woods ud af, at hans ven er blevet bragt i tavshed af politiet. Woods er fast besluttet på ikke at lade Bikos budskab ligge uhørt hen, og han begiver sig ud på en farefuld færd for at slippe ud af Sydafrika og bringe Bikos bemærkelsesværdige beretning om mod ud til verden. Denne fascinerende, sandfærdige historie er en gribende fortælling om mennesket ondskab og heltemod.
Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.
Antwone Fisher er sømand i den amerikanske flåde - og i besiddelse af et grimt temperament. Han beordres til at gå i terapi hos psykiateren Dr. Jerome Davenport. Langsomt men sikkert kommer han sammen med Davenport ind til kernen i sin vrede: En svær og traumatisk barndom. Men kan han tilgive og kommer videre med livet? Filmen er baseret på virkelige hendelser.
Japan har invaderet og okkuperet store dele af Kina, og i 1937 udfører japanerne et blodig angreb på den tidligere hovedstad, Nanking. Krigsreportere fra hele verden prøver at komme ind i byen, og en af disse er den erfarne engelske journalist, George Hogg. Uventede omstændigheder fører til, at han møder Chen Hansheng, lederen af den kinesiske partisanbevægelse, og sygeplejersken Lee Pearson. Sammen begiver de sig ud på en farlig rejse for at lede 60 børnehjemsbørn i tryghed for okkupationsstyrkerne. Rejsen på flere hundrede kilometer går gennem sneklædte bjerge, nådesløse ørkener, og steder, hvor de risikerer at møde patruljer med soldater.
Filmen 'The Lost King' er et britisk komedie-drama, som fortæller den virkelige historie om Philippa Langley, der er kendt for sit bidrag til opgravningen af Kong Richard 3 af England i 2012. Game of Thrones-skuespilleren Harry Lloyd ses i rollen som Kong Richard 3, mens Sally Hawkins spiller amatør-historikeren Philippa i dette britiske komedie-drama af Stephen Frears (The Queen, High Fidelity).
Den sande historie om fem dage, der rystede verden! November 1999. Verdens ledere samles i Seattle til WTO's internationale topmøde. Politibetjenten gør klar til at beskytte sin by. Borgmesteren taler stolt til sine borgere. Og imens planlægger aktivistgrupper de værste gadeuroligheder, USA har set i over 30 år. Deres liv vil forandres for altid. Det samme vil vores!
Et nygift præstepar fra England bliver ved deres ankomst til Sydney i 1930'erne pålagt at tale sig til rette med en maler, der efter kirkens mening er for vovet. Mødet med maleren, hans familie og hans tre smukke, unge og ublufærdige modeller varer længere end planlagt, og det bliver en oplevelse for livet for det unge præstepar.
Året er 1776. Amerika er i oprør mod sin forhadte engelske kolonimagt. Faktisk vil Tom Dobb bare passe sig selv og sin søn Ned, mens den amerikanske revolution langsomt tager form. Men da Ned bliver narret til at melde sig ind i hæren, melder Tom sig også for at finde og beskytte sit afkom, og snart spiller han en afgørende rolle i Amerikas blodige kamp for selvstændighed. Undervejs forelsker han sig i aristokraten Daisy, som har forladt sin klasse til fordel for rebellerne.