I kolonitidens Indien betaler de indiske bønder skat til de britiske koloniherrer. Et år bliver skatten fordoblet, samtidig med at tørken sætter ind, og de fattige bønder har ingen mulighed for at betale skatten og samtidig overleve. De indgår nu en handel med den britiske kommandant. Der skal spilles en cricketkamp mellem briter og indere. Vinder briterne tredobles skatten. Vinder inderne fritages hele provinsen for skat i tre år. Problemet er bare, at de indiske bønder aldrig har prøvet at spille cricket før.

Jackie Chan er eventyrer med stort E, på jagt efter skjulte skatte og velbevarede hemmeligheder. Da han finder et magisk sværd, kidnapper en gruppe satanistiske munke Jackies eks-kæreste og kræver våbenet som løsepenge. Mens de venter, hjernevasker de pigen og Jackie må snart kæmpe mod virkeligt hårde odds. Jackie Chan har oven i købet selv instrueret filmen! Armour of God er også kendt under titlen Operation Condor 2.

Brasilianske Francisco Manoel da Silva, også kendt som barfodsbanditten Cobra Verde. Han er opsynsmand i en sukkerplantage, men bliver uvenner med ejeren og som straf bliver han sendt til Vestafrika, for at sætte gang i slavehandlen med Brasilien i begyndelsen af 1800-tallet. Dette er både livsfarligt og en umulig opgave, men Cobra Verde gør det umulige; han tilraner sig magten og begynder at sende slaver hjem. Han bliver både rig og mægtig, men begynder snart at indse, at han bare er en brik i et farligt spil.

Omkring århundredeskiftet sendes den engelske ingeniør John Patterson til Afrika for at lede et brobygningsarbejde. Byggepladsen hjemsøges imidlertid af to glubske løver, der æder en hel del af de afrikanske arbejdsmænd. Patterson må derfor dræbe løverne hurtigst muligt og får hjælp hertil af storvildtjægeren Remington.

Umiddelbart efter færdiggørelsen af sin egen storfilm The Alamo (1960) drønede John Wayne til Afrika for at medvirke i sin ven Howard Hawks Afrika-eventyrfilm Hatari. Davy Crockett blev til Sean Mercer, en skrap jæger, som i filmen lever af at indfange vilde dyr og sælge dem til zoologiske haver. En film uden nogen egentlig handling, men med flot fotografering og søde elefanter, som helt stjæler showet – godt hjulpet af Henry Mancinis "Baby Elephant Walk".

En gruppe hvide på safari ender med selv at blive de jagede. Da et af gruppens medlemmer nægter at give en gave til en kriger fra en indfødt stamme, bryder helvede løs, og alle pånær én går en grufuld død i møde.

Knapt har Tarzan og Jane fundet sig til rette i junglen, før den grumme elfenbensjæger Martin Arlington træder ind på scenen. Med ham er Janes tidligere forlovede, Harry Holt, og de to vil gøre alt for at finde elefanternes kirkegård og lænse stedet for elfenben. Det må Tarzan selvfølgelig forsøge at sætte en stopper for, men den grådige Arlington skyer ingen midler for at nå målet.

Kriminalinspektør Rizzo bliver kontaktet af en politimand fra Sydafrika, som har nogle vigtige informationer til ham. Lige inden politimanden for fortalt hvad han arbejder på, bliver han dræbt. Med sine sidste kræfter får han vist Rizzo et billede af sin søn Bodo. Rizzo beslutter sig for at rejse til Johannesburg, for at finde Bodo og finde ud af hvilken sag politimanden arbejdede på. Han opdager en forbindelse mellem sydafrikanske diamantminer og heroin strømmen ind i Napoli.

Den 22. januar 1879 - kun to år efter general Custer led nederlaget ved Little Big Horn - blev en britisk styrke i Sydafrika angrebet af utallige zulu-krigere. De britiske officerer, der overlevede, blev bagefter stillet for en krigsret og beskyldt for at være kujoner. Zulu Dawn er historien om et af de mest omtalte slag i moderne historie. Det er ikke bare en stjernespækket film, men også en af de mest realistiske krigsfilm, der nogensinde er lavet. Den begynder med mislykkede forhandlinger og afsluttes med den frygtelige krig mellem 1.800 englændere og 25.000 zulukrigere.

Mange år er gået siden den mand, der engang var kendt som Tarzan, forlod Afrikas jungle for at leve et liv i civilisationen som John Clayton med sin elskede kone Jane.

Cascara er en lille britisk kontrolleret ø i det Caribiske Hav. Der er ikke meget ballade i hverdagen, så den britiske guvernør Baxter Thwaites lever en ret afslappet tilværelse. Den tilværelse får en brat afslutning, da der pludselig bliver fundet vand på øen. Vand af exceptionel høj kvalitet. Pludselig vil alle have kontrol over øen. Den britiske regering, en lokal oprørsbevægelse, Det Hvide Hus, franske kildevandsproducenter og cubanske guerillaer!

Jamie Shannon (Walken) er en kynisk kriger-til-leje, som kun føler sig rigtigt i live i hjertet af en kampsituation, og han er nu på vej til at påtage sig sin karrieres mest udfordrende opgave: at invadere et korrupt afrikansk diktatur og overdrage ledelsen af landet til en marionet i et britisk selskab. Som forberedelse træner og udruster Shannon mesterligt en deling af lejesoldater med det sidste nye og mest destruktive inden for taktik og militær isenkram. Mens deres eksplosive angreb tager fart, finder Shannon sig selv viklet ind i en egen indre konflikt: Vil det her blive hans største triumf, eller har han solgt sin sjæl sammen med sin ekspertise i krigsførelse?