Da vi møder Chaplins vagabond første gang i denne komiske perle, er han i sin sædvanlige knibe. Han er på spanden og sulter. Snart bliver han forelsket, men mister pigen igen. Da han bliver forvekslet med en lommetyv og forfulgt af en betjent ind et cirkustelt, bliver vagabonden en stjerne, da de jublende gæster tror, at hans flugt fra lovens lange arm er et cirkusnummer. Blandt de klassiske højdepunkter er den vanvittige sekvens i "det tossede hus", en sketch, som han forvandler til det rene kaos og hans forsøg på at gå på line, mens to aber klamrer sig til hans hoved. Det er komik uden sikkerhedsnet!
Engang var Calvero en stor varietéstjerne, en komiker af guds nåde og førende indenfor sit felt. I dag er han en skygge af sig selv; alkoholiseret og glemt af sit engang så store publikum. Tiden er 1914, stedet er London. Calvero lugter gas fra en nabolejlighed og bryder døren op. Indenfor finder han en ung kvinde, der har forsøgt at begå selvmord. Den unge kvinde, Thereza, viser sig at være en ung ballerina, der har mistet troen på livet. I stedet for at melde det til politiet og dermed udsætte hende for et retsligt efterspil, vælger Calvero at tage sig af Thereza og få hende bragt til hægterne. Samtidig finder også han en ny mening med tilværelsen og den show-business, han for så længe siden havde mistet troen på.
Forfatteren Don Birman er alkoholiker, men har været tørlagt i ti dage på grund af bror Wick og kæresten Helens. Wick har planer om at tage en tur på landet, men han er bekymret over at overlade sin bror til sig selv. Don forsikrer ham om, at han vil udnytte tiden til at skrive i. Efter at Wick er rejst, drikker Don al alkohol i lejligheden og fortsætter sin eskapade på en bar. Filmen er instrueret af den fabelagtige Billy Wilder og blev belønnet med adskillige Oscars.
Tre unge mennesker, Martha, Walter og Sam for altid er knyttet sammen af en frygteligt hemmelighed. Mange år senere er Martha og Walter gift - hun er en velhavende og succesfuld industrileder, og han er en populær og ambitiøs offentlig anklager. Men da Sam uventet kommer til byen, bliver stemningen anspændt. Er det blot et uskyldigt besøg... eller har han tænkt sig at afpresse dem for ikke at afsløre deres fælles hemmelighed?
Skotland, 1100-tallet. Den loyale kriger Macbeth overbevises, dels af tre hekse og dels af sin magtbegærlige kone, om at han bør dræbe Skotlands konge for selv at blive udnævnt til konge af Skotand. Da ugerningen er gennemført, plages både Macbeth og hans kone af samvittighedskvaler, der ender med at ødelægge deres liv.
Frankie og Noll er spritsmuglere og makkere. Under en konfrontation med politiet må de splittes for at undgå at blive fanget. Noll slipper væk, men Frankie bliver snuppet og kastet i fængsel. Mange år senere kommer Frankie ud og opsøger øjeblikkeligt Noll for at få sin del af byttet. Her går det op for ham, at Noll har brugt pengene til at stable en fornem natklub på benene, og har han ikke tænkt sig at dele med sin gamle ven.