Stu Shepard er en speedsnakkende New York PR-ekspert med et næsten rutinemæssigt anstrengt forhold til sandheden. Hans liv tager en ubehagelig drejning, da han en dag svarer en ringende telefon i en telefonboks – og opkaldet er til ham! Stemmen i røret befaler ham at forblive i telefonboksen uden at foretage sig noget som helst – og for lige som at understrege alvoren, er en kraftig snigskytteriffel på plads i et af de mange tusinde vinduer omkring med frit skud til boksen… Stemmen i røret beviser kort efter – med skræmmende effekt – at han mener det alvorligt. Politiet, der tror, at Stu selv er den farlige snigskytte, retter alle deres våben mod boksen. Nu begynder stemmen at forlange forskellige ting af Stud; f.eks. skal han fortælle sin kone sandheden om sin udenoms affære – alt imens Stu desperat forsøger at kommunikere med politiet – uden skytten opdager det… Så næste gang du hører en fremmed telefon ringe i nærheden; lad den være

Den hemmelige britiske agent James Bond må i aktion, da den gale rigmand Carl Stromberg vil lægge verden øde og skabe sit eget samfund under havets overflade. Da både en russisk og britisk atomubåd forsvinder, alliere Bond sig med den underskønne russiske KGB-agent Anya Amasova. Samtidig med at de tager kampen op imod Stromberg og hans håndlangere, ikke mindst den tårnhøje og dødsensfarlige Jaws med stålgebisset, forelsker de sig i hinanden. De finder ud af, at Stromberg holder til på en base under havets overflade, hvor han forbereder verdens undergang. Han de nå at sætte ham ud af spillet, inden det er for sent?

En helt almindelig søndag kidnappes familien Mullen's søn Sean i Central Park i New York. Kidnapperen, en korrupt politimand kræver en kæmpe løsesum, og parret sætter i samarbejde med FBI opklaringen i gang. Men kemien med FBI er dårlig på grund af fortidige problemmer, og da Tom ikke kan forstå deres metoder, går han egne veje. Tom vender løsesummen mod kidnapperen selv, og udover at bringe sønnen i større livsfare, komplicerer han forholdet til FBI og sin egen kone yderligere.

Tæt lille suspenser om en sovjetisk agent der sendes til USA for at uskadeliggøre en partitro fanatiker, der via telefon aktiverer en række sovende selvmordsterrorister. Perfekt castet med Bronson som major Borzov og Lee Remick som hans amerikanske modstykke. Den altid dejlige og frække Sheree North ses i en rolle som en særdeles radikal husmoder! Virkelig god spændingsfilm af Don Siegel

I 'Buried' vågner Paul Conroy op levende begravet i en kasse under jorden.Paul er ikke klar til at dø, så en kamp mod alle odds for at blive reddet begynder. Med i kassen har Paul en lighter og en mobiltelefon, der er ved at løbe tør for batteri.Den unge lastbilchauffør og familiefar forsøger desperat at få kontakt til omverdenen og at forstå, hvorfor han er havnet i denne katastrofale situation, og hvem der står bag.Ilten forsvinder langsomt, men sikkert, og den ultimative kamp for overlevelse begynder.I rollen som Paul i 'Buried' ses Ryan Reynolds ('Smokin’ Aces', 'The Proposal').

Midt i en skræmmende pandemi drager en far ud i Australiens vildmark for at lede efter en person, der er villig til at beskytte og tage sig af hans nyfødte datter.

Da Reinhardt Wulfgar, Europas mest frygtede terrorist, pludseligt og eksplosivt giver sig til kende i New York City, sættes de to barske undercover-betjente Deke DaSilva og Matthew Fox på den nærmest umulige opgave at finde ham og stoppe ham, før han slår til igen. I det brutale katten-efter-musen-spil, der følger, skyder terroristen Fox, tager FN-diplomater og deres familier som gidsler på en jernbane højt oppe over byen, og klarer at holde sig et skridt foran DaSilva - indtil deres sidste, dødbringende konfrontation.

Den hemmelige britiske agent James Bond undersøger snyderi med hestevæddeløb, og det fører ham på sporet af den ondsindede industrifyrste Max Zorin. Den skruppelløse rigmand vil fremprovokere et jordskælv, som vil oversvømme Silicon Valley og give ham kontrollen med den globale produktion af mikrochips til computere. Bond sætter alt ind på at stoppe Zorin og jagten fører ham fra Eiffeltårnet i Paris til toppen af Golden Gate-broen i San Francisco. Vil det lykkes Bond at stoppe Zorin inden han får myrdet millioner af mennesker?

Cris “Frank Cadillac” Johnson har en helt speciel evne: Han kan se ind i fremtiden! Det udnytter han ved blackjack-bordene i Vegas, mens han forsøger at være så anonym som muligt. Men rygterne om hans fremtidssyn når anti-terror agenten Callie Ferris, og hun gør alt, hvad hun kan, for at få Cris med på sit hold, så han kan afværge en terrortrussel. Den plan bryder terroristerne sig derimod ikke om.

Så vidt Jim Ferguson kan huske, var han for mindre end et minut siden i gang med et vigtigt møde i New York år 1985. Men hvad laver han så nu i en europæisk skyttegrav med granat ild hvinende om ørerne... mens første verdenskrig raser på sit højeste? Kun en ting er sikkert. Jim er på vej ind i sit livs eventyr - for manden ved hans side er ingen ringere end Biggles, det største flyver-es nogensinde.

De bevæger sig lydløst som tigre. Slår til hurtigt som ørne. Med samme effekt som en stime priratfisk. De er Ninjaer, verdens farligeste krigere. Men tak og lov har slægten været uddød i i 300 år. Da Scott James, en afdanket martial arts-mester, opsøges af en rig kvinde, tror han først ikke sine ører. Hun vil hyre ham som livvagt, efter at hun er blevet truet af en gruppe ninjaer. Det kan ikke være muligt. Scott er nemlig den eneste, der kender til den hemmelige ninjateknik, foruden hans halvbror. Scott påtager sig modvilligt opgaven, hvilket fører ham til Sydamerika og til afsløringen af en mægtig organisation, der uddanner Ninjaer til at udføre verdensomfattende terrorangreb. En konfrontation er uundgåelig, og den indtræffer i den ottejkantede træningslejr, der bærer fjendens navn: The Octagon.