Studentereksamen er i hus - og hvad så nu? Lloyd Dobler beslutter at bruge sine ledige stunder på at bejle til skolens smukke, kloge hoved, Diane Court. Hun har et meget tæt forhold til sin far, der nærer store ambitioner på datterens vegne. Den kickboksende original Lloyd passer dog ikke rigtig ind i billedet, og da skattevæsnet får en klemme på faderen, kompliceres deres forhold yderligere.

Glenn Holland starter i begyndelsen af 60'erne med at arbejde som musiklærer på en amerikansk highschool. Han håber på, at arbejdet vil give ham tid og økonomisk frihed til at forfølge hans egentlige mål, at komponere. Imidlertid viser det sig, at lærergerningen er både krævende og opslugende. Gennem de næste tredive år udvikler Glenn Holland sig fra at være uinspirerende og modvillig til en fremragende lærer, for hvem gerningen bliver det virkelige kald.

Trevor Garfield arbejder som lærer på en high school midt i New Yorks værste slum kvarter. Skolen er præget af stor kriminalitet, og mange af eleverne er medlemmer af rivaliserende bander. En morgen finder Trevor en opgavebog fra en elev han lige har dumpet i matematik. Bogen er overskrevet med tallet 187, der er straffeparagraffen for mord. Det løber Trevor koldt ned af ryggen, og han forlader hurtigt klassen og forsvinder ud i mylderet på gangen. Pludselig fanger hans blik en dreng lige bag sig - med en hævet køkkenkniv. Det næste han opfatter er det kolde gulv mod sin kind, mens livet langsomt siver ud af ham fra de 9 dybe hug i hans ryg... Du kender den altid overbevisende Samuel L. Jackson fra masser af action og spændingsroller. Blandt andet "The Long Kiss Goodnight", "A Time To Kill", "Die Hard - Mega Hard" og ikke mindst "Pulp Fiction".