I 1930'ernes England forelsker den unge overklassepige Cecilia Tallis og husholderskens søn Robbie sig i hinanden. Men der bliver vendt op og ned på deres liv, da Cecilia's 13-årige lillesøster bliver vidne til en hændelse, som hun fejlfortolker. Den unge piges fantasi løber af med hende, og det får hende til at fortælle en løgn, som får skæbnesvangre følger for dem alle tre.

De amerikanske veninder Vicki og Cristina er på ferie i Barcelona. På et galleri møder de den charmerende kunstnerboheme José Antonio, der uden omsvøb tilbyder både sightseeing og sex. Cristina lader sig hurtigt friste, og langsomt tør den forsigtige Vicki op og overgiver sig til den varmblodede spanske passion. Vicki og Cristinas ferie forvandles til en sanselig rejse, hvor tiltrækning og temperament kulminerer i en overophedning af begær og disharmoni, da ex-konen Maria Elena gør sin dramatiske entré. "Vicki Cristina Barcelona" er en finurlig og livsbekræftende hyldest til flirten og passionen og ikke mindst til byen Barcelona.

Ryan Reynolds spiller en elskværdig, men mærkelig fabriksarbejder på en badekarsfabrik, som længes efter en kvindelig kollega i regnskabsafdelingen. Men deres forhold tager pludselig en morderisk drejning, og Jerrys “talende” husdyr – en ond kat og en god hund – prøver begge at vejlede ham gennem situationen.

Det engang lykkelige ægteskab mellem den berømte børnebogsforfatter, Ted Cole, og hans kone, Marion, hænger i en tynd tråd. Familien har været udsat for en voldsom ulykke, og parret gør, hvad de kan for at klare sig og give deres overlevende datter, Ruth, en god opvækst. Da teenageren Eddie O’Hare får job som Teds sommerassistent, kommer den forandring, de desperat har ventet på. Men Eddie bliver hurtigt langt mere interesseret i Marion end i arbejdet for Ted. Det bliver en sommer, der for altid vil forandre familien Cole.

I dette drama med manuskript af Michael Cunningham (The Hours) mødes flere af nutidens største skuespillere. En aldrende kvinde fortæller på sin dødsseng sine to døtre om en passioneret weekend, da hun som ung kvinde møder sit livs kærlighed. En historie om hvordan skæbnen former vores liv og den tidløse passion, der har eksisteret som en hemmelighed. Filmen er baseret på den kritikeroste roman af forfatteren Susan Minot.