I en af Hitchcocks mindre kendte og noget oversete film er handlingen stærk nok til at fortjene fuld opmærksomhed i en tid, hvor der laves mange væsentligt dårligere film. Tiden er Anden Verdenskrig, og stedet er midt ude på Atlanten, hvor et passagerskib med folk af vidt forskellig baggrund involveres i et slag med en tysk u-båd. De overlevende fra skibet samles i en redningsbåd, men dramatik opstår der først, da de haler en mand, der stammer fra u-båden, op af vandet.

Fletcher Christian leder et succesfyldt mytteri mod den hensynsløse Kaptajn Bligh på skibet HMS Bounty i 1787. Et år senere vender Bligh dog tilbage til skibet, fast besluttet på at hævne sig på Christian og resten af besætningen.

Gregory Peck indtager rollen som hvalfangerbåden Pequods notoriske kaptajn Ahab, hvis træben minder ham om hans drabelige sammenstød med Moby Dick – den enorme hvide hval, som "giver indblik i universets hjerteløse tomhed". Besat af hævntørst risikerer Ahab sit eget og besætningens liv i den vanvittige jagt på sin fjende. En jagt der bringer alle implicerede på en rejse ind i den mørkeste krog af menneskets sjæl.

Der er stor forskel på at blive ældre og blive voksen. Det må Paulie sande på den hårde måde, da tanken om at lægge ungkarlelivet bag sig og hellige sig ægteskabets monogami pludselig en dag får koldsveden til at pible frem. Dette sker kun en uge før brylluppet med hans livs kærlighed. Det kickstarter syv forrygende dage, hvor Paulie sammen med sine fire bedste venner forsøger at få det bedste ud af den sidste tid som ungkarl.