Den gamle professor, Isak Borg, er i sin bil på vej til Lund for at blive udnævnt til æresdoktor. Undervejs drømmer han sig tilbage til fortiden og genoplever både de mange jordbærsteder og de store skuffelser, han har mødt gennem sit lange liv. Han erkender, at hans liv på det menneskelige plan har været en fiasko. - I en af Bergmans bedste film ses Victor Sjöström, kendt instruktør fra stumfilmens guldalder, i en uforglemmelig rolle som den angrende professor.

I et omrejsende tivoli med pinheads, dværge og skæggede damer (castet fra sideshows rundt omkring i USA) ydmyger og udnytter den skruppelløse trapez-artist Cleopatra dværgen Hans, der har tabt sit hjerte til hende. Det kommer hun bittert til at fortryde! Freaksene har deres helt eget kodeks, og snart vil Cleopatra lære aldrig at ydmyge en af dem igen.

De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.

Igennem 25 år er den sorte Hoke chauffør for den rige sydstatskvinde miss Daisy. De to har deres op og nedture, mens verden omkring dem forandres op gennem 50'erne og 60'erne. Det er først da Hoke er pensioneret og Daisy er på alderdomshjem at det går op for dem, at de har være venner hele livet

Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.