I Los Angeles prøver Ronna og Claire desperat at finde en måde at betale huslejen. Simon og Marcus stjæler en bil under en festlig nat i Las Vegas. Adam og Zack bliver involveret i en kaotisk politi-aktion mod stoffer. Alle bliver i løbet af et døgn forbundet gennem en fejlslået narkohandel og alle er ude hvor de ikke kan bunde.

Tracy Flick er stræberen, som altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevråds-formand på Carver High. Den populære lærer Jim McAllister beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.

Rigby Reardon er privatdetektiv af den hårdkogte slags. Derfor er kommer det ikke som en overraskelse, da dullen Juliet pludselig dukker op, og beder ham om at undersøge mordet på sin far. Sagen viser sig at være mere end almindelig speget.

Vi skriver 1950'eme, dengang hvor mor lavede maden, far gik på arbejde - og når man skulle have græsset slået, satte man selvfølgelig bare zombien til det. Intet hjem er komplet uden en zombie, og Familien Robinson har også deres egen, som tager sig af små ærinder i hverdagen. Zombien hedder Fido og er sønnen limmys bedste ven, men da han ved et uheld, kommer til at spise naboen, bliver forældrene sure! limmy må nu kæmpe hårdt for at få lov til at beholde sin zombie, og det går ikke stille af sig.

Har du aldrig undret dig over, hvad der foregår i babyers små dunede hoveder?. Hvad ligger bag de elskelige smil?. Og hvad tænker de på, når de ligger i maven.. Nu får du svaret - og det er bestemt ikke kedeligt. Du skal møde Mikey. Han er et levende bevis på, at man sagtens kan have en beskidt kæft, selv når man endnu ikke har fået sine tænder. Alle, fra hans kyssesyge mormor til de ligeså kyssesyge kavalerer til hans mor, ville blegne, hvis de kunne høre, hvad Mikey i virkeligheden tænker. Men det har Mikey ikke tid til at bekymre sig om. Nu gælder det om at holde sutten lige i munden, for han skal ud og finde sig en farmand.

Jack har fået sin fede båd og sin Joan. Men Joan keder sig og betænker sig ikke da den stenrige sheik Omar inviterer hende til ørkenlandet. Jack bliver hjemme og surmuler, men da Joan kommer ud i noget snavs, kommer han selvfølgelig til undsætning

Elizabeths ægteskab går i stykker, og hun flytter hjem til sin mor. Hun genskaber sin fantasi-ven fra barndommen Fred for at komme igennem prøvelserne ved at miste både sin mand og sit job. Fred skaber kaos og ravage og saboterer Elizabeths desperate forsøg på at vinde sin mand tilbage og få orden på sin tilværelse - med komiske konsekvenser.

Den latterligt prangende, homoseksuelle, østrigske modereporter Brüno ønsker at blive berømt, koste hvad det vil.Brüno er vild med modeshowet i Milano, snyder sig ind på Prada-catwalken iført en velcrodragt, men bliver anholdt og frosset ud af den europæiske modeverden.Han beslutter at tage til Los Angeles, men han får ikke den store succes, som han havde håbet på.Brüno og kameramanden Lutz’ homoseksuelle forhold går skævt, så Brüno beslutter sig for at blive ”straight”, da man tilsyneladende er nødt til at være heteroseksuel i Hollywood, hvis man skal få sit helt store gennembrud.Brüno rejser derfor til Alabama for at ændre sine seksuelle præferencer, og her prøver han lidt af hvert: at gå ind i hæren, hænge ud med bondeknolde på jagt, date en præst, som arbejder med at omvende bøsser, deltage i et sexparty osv..Til sidst får Brüno sit gennembrud og bliver berømt... men ikke lige på den måde man forestiller sig!

Charlies Engle går undercover for at finde to ikke helt almindelige forsvundne ringe, der indeholder værdifuld information, der afslører den sande identitet på alle personer, der har benyttet et vidne beskyttelses-program. Da vidner på mystisk vis dør er det kun englene, der kan stoppe bagmanden ved hjælp af mesterlige maskeringer, højt udviklet teknologi og ikke mindst vovemod.