Den unge studerende og maratonløber Thomas "Babe" Levy havner midt i en international sammensværgelse, da hans bror, CIA-agenten Doc, bliver myrdet af den efterlyste nazi-forbryder Szell.

Venskab og eventyr mellem to australske soldater i 1915, som krydser kontinentet og åbne oceaner, bestiger pyramiderne og vandrer på Ægyptens gamle sandstrækninger for at slutte sig til deres regiment ved det skæbnesvangre slag ved Gallipoli. Historiens vingeslag blander sig med vennernes gribende skæbne, da de bliver en del af den legendariske konfrontation under første verdenskrig mellem Australien og tyrkerne, Tysklands allierede, et slag der for australierne er, hvad Alamo er for amerikanerne.

I Dallas i 1963 kunne livvagten Frank Horrigan ikke redde John F. Kennedy's liv, og det har plaget ham lige siden. 30 år senere vil den professionelle lejemorder Mitch Leary likvidere den siddende præsident. Han ringer tilmed til Horrigan for at fortælle om sine planer. Igen må Horrigan beskytte USA's præsident, men kan han hamle op med den snu og selvsikre Leary?

Harold Abrahams vil bevise, at jøder er lige så gode som alle andre ved at løbe sig til olympisk guld i 1924 i Paris. Skotten Eric Lindell vil understrege sin kristne tros uendelige styrke ved at vinde samme medalje. To indædte mænd med viljer af stål og fødderne skruet rigtigt på. Men der er kun en medalje, der tæller.

Mobning. Afpresning. Ydmygelse. Det er hverdagen for 16-årige Tim. Han og hans bedste ven Francis beskyldes for at være homoseksuelle. Men da Tim får nok, melder han sig til skolens løbehold i håb om at få hævn over sine plageånder.

Las Vegas’ største casinoejer Donald Sinclair arrangerer den største udfordring, der endnu er set i spillelidenskabens hjemby. Seks hold har hver især mulighed for at vinde 2 millioner dollar. Pengene findes i en garderobeboks flere hundrede kilometer væk, og så gælder det ellers bare om at komme først. Da deltagerne finder ud af, at Sinclair og hans rige venner laver væddemål om løbets udfald, så begynder de at jage et nyt mål.

Ved startlinjen på den legendariske Le Mans kørebane i det centrale Frankrig sidder den frygtløse mesterkører, Michel Vaillant, klar i sin blå Vaillant-bil nr. 10. Ved siden af ham i Vaillant nr. 8 sidder hans ven, den fænomenale amerikanske racerkører, Steve Warson. Men på hver side omringes de af to uhyggeligt aggressive røde racere fra det rivaliserende Team Leader. Og denne gang kæmper Michel ikke bare for sejren, men for livet. Nedtællingen til et benhårdt og drabeligt 24-timers løb er sat i gang...

Unge Jimmy Bly har et uomtvisteligt talent for sit arbejde, der hører til blandt verdens farligste! Han er racerkører i den amerikanske CART-serie, der til forveksling ligner formel 1. Resultaterne begynder at svigte og med den potentielle risiko for at tabe mesterskabet, tager Jimmys chef det usædvanlige skridt at hyre ex CART-stjernen Joe Tanto til at få styr på Jimmys taktik.Tanto var engang på toppen, men en frygtelig ulykke satte en stopper for han karriere. Nu må Tanto en gang for alle gøre op med dæmonerne i sin egen fortid, for at kunne hjælpe Jimmy til ikke at begå præcis samme fejl. Et er fælles for dem alle; fascinationen af farten, suset, den øresønderrivende larm når 900 hestekræfter slippes løs af mere end 25 fartmaskiner på en gang. Det befriende adrenalinrush, dødsangsten, ambitionerne og de minimale marginaler, der betyder forskellen mellem katastrofe og succes…