Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

Den lille mand Hans Epp mishandles af kvinderne i sit liv. Hans mor regner ham ikke for noget, og da han vender hjem fra fremmedlegionen, ville hun ønske, han var blevet derude. Han fyres fra politiet, fordi han indlader sig med en luder, han har arresteret. Hans store kærlighed gifter sig med en anden af sociale grunde. Hans kone morer sig over, at han er mindre end hun og er ham utro. Kun hans søster viser ham forståelse, men da han for alvor har brug for hende, har hun for travlt med sine studier. Han har vænnet sit til at søge trøst på værtshuset men efter et hjerteanfald får han forbud mod at drikke. Det overholder han ikke.

Den unge pressesekretær Stephen Myers har ansvaret for den kampagne, som skal sikre senator Morris pladsen som demokraternes præsidentkandidat i Ohio. Stephen er dygtig, ambitiøs og overbevist om, at Morris er den rette mand til jobbet. Alligevel er Stephen forfængelig nok til at lade sig smigre, da rivalens durkdrevne kampagneleder lokker ham til at skifte side kort før primærvalget.

Da baseball-stjernen Billy Chapel går på banen til sæsonfinalen, er det med ryggen mod muren. Fra toppen kan det kun gå nedad, og Billy har lige fået at vide, at han er til salg. Samtidig har hans kæreste gennem fem år gjort det forbi. Under kampen tænker han tilbage på sin karriere og sin kærlighed. Er det altsammen slut, eller har han chancen for at vende det hele, hvis han spiller den perfekte kamp, som alle spillere drømmer om?

Zack er skolens mest tjekkede fyr. Derfor er han dybt rystet, da hans mindst lige så tjekkede kæreste dumper ham. For at bevare sit ry som cool fyr, indgår han et væddemål med en rivaliserende kammerat. Han skal forvandle skolens mest kiksede pige til ballets dronning ved den afsluttende skolefest. Laney er dybt un-cool, fordi hun er bogligt ambitiøs og ligeglad med veninder og fyre. Og hun ignorerer Zack totalt! Med sit rygte på spil forstærker Zack sin stormkur og pludselig befinder Laney sig i Zacks lillesøsters værelse med en saks i håret og sminke i ansigtet. Da den grimme ælling bliver forvandlet til en blændende smuk svane, går det pludselig op for Zack at det er pigen og ikke væddemålet han helst vil vinde...men måske har han opdaget det for sent!

Inde i ethvert menneske findes der to væsner. Et, der lærer at tilpasse sig om dagen, og et, der længes efter at være utæmmet om natten. Hvis noget menneske kunne være begge dele på én gang, måtte det være frygtløst og farligt. Will Randall, en aldrende forlægger, ser blot til, mens en yngre kollega stjæler både hans kone og job. Da han bliver bidt af en varulv, får han rigelige mængder af livsmod og karisma, men desværre er det ikke det eneste, han får, og bæstet indeni vinder langsomt over mennesket.

Barndomsvennerne Dale og Nick er endt på hver sin side af loven. Hvor Dale er pensioneret narkosmugler er Nick ved politiet. De to kommer i klar konkurrence, da de begge forelsker sig i Jo Ann. Og når Nick samtidig har fået besked på at afsløre og fange Dale er det svært at blive ved med at være venner

I ‘Our Brand Is Crisis’, spiller Sandra Bullock den politiske konsulent “Calamity” Jane Bodine, der fik som opgave, at få en upopulær boliviansk præsident genvalgt.

Sygeplejersken Maggie O'Connors rutinemæssige liv får en uventet drejning, da hendes søster Jenna pludselig dukker op med en nyfødt, autistisk baby ved navn Cody, som hun beder Maggie om at tage sig af. Hurtigt bliver Cody den datter, som Maggie altid har ønsket sig. Men seks år senere bortfører Jenna pludselig barnet sammen med sin mystiske mand. Snart viser det sig, at Cody har nogle helt særlige evner. Og at hun er født samme dag som en række andre forsvundne børn...