Når Walter skal have en sine mange daglige kopper te, er ost og kiks en nødvendighed. Da Walter opdager, at der ikke er mere ost i køleskabet, og butikkerne er lukket, nærmer krisen sig gevaldigt. I sin hjemmelavede raket tager han til månen sammen med Trofast for at lede efter ost - som er det bedste, han ved.

Vi er i Chicago i år 2035. Her i en ikke så fjern fremtid er robotter blevet en integreret del af menneskenes tilværelse. De gør rent, laver mad, går ærinder, lufter hunden - ja, passer tilmed vores børn for os. Kriminalassistent Del Spooner (Smith) bliver kaldt ud til et dødsfald i firmaet U.S Robotics, hvis seneste generation af automatiserede husassistenter, NS-5, er i gang med at blive distribueret til hver eneste husstand i USA. Firmaets grundlægger, Dr. Alfred Lanning (Cromwell) har tilsyneladende begået selvmord, men jo mere Spooner borer i omstændighederne omkring dødsfaldet, jo mere overbevist bliver han om, at Lanning er blevet myrdet?af en robot! Det bliver snart meget farligt at være Spooner? Og sammen med psykologen Susan Calvin (Moynahan) skal han nu overbevise såvel hendes chef som sin egen om, at noget er helt ravruskende galt... Med robotterne!

Videnskabsmanden Jan Benes flygter fra den anden side af jerntæppet til Vesten, men efter et mordforsøg ender han i koma. Så indkaldes agent Charles Grant (Stephen Boyd) som del af et tophemmeligt team, der skal bemande den hemmelige prototype Ubåd, Proteus. Men det er ikke en hvilken som helst Ubåd eller hvilken som helst mission, for planen er at formindske fartøjet og dets mandskab til mikroskopisk størrelse, hvorefter den skal indsprøjtes i Benes blodårer. Herfra skal mandskabet navigere til hans hjerne, hvor de med laser skal fjerne en livstruende blodprop… Men de har kun 60 minutter inden ubåden vokser til normal størrelse igen, og så er der i øvrigt en forræderisk sabotør ombord!

Den galgenhumoristiske kaosteoretiker Dr. Malcolm ser sig manipuleret tilbage til dér, hvor de genopståede dinosaurusser kommer fra - Jurassic Park - for endnu engang at bekæmpe de hjernedøde bæster.

Står verden på kanten af en gigantisk klimakatastrofe? Det frygter klimatologen Jack Hall. Hans forskning viser, at den globale opvarmning kan igangsætte en voldsom klimaændring, der på få dage vil gøre store dele af Jorden ubeboelig. Hall forsøger at advare verden, men for sent. Der er optræk til en global superstorm, der vil indvarsle en ny istid, og snart er millioner af liv i fare.

De to drengerøve Bill og Ted elsker heavy metal og sej slang. Af uklare årsager har deres dårlige rocktekster og afslappede livsstil dannet skole for fremtidens samfund. Det synes den onde De Nomolos ikke om, så han sender to vellignende robotter tilbage i tiden for at myrde Bil og Ted og overtage deres liv for på den måde at bane vejen for Nomolos mareridtsvisioner.

Som Aki står dér alene på det udbrændte og ødelagte Times Square, afslører hendes øjne en indre konflikt. Mens døden og den fjendtlige hær lurer overalt, må Aki finde troen på, at menneskelige værdier som mod, vilje og kærlighed, i sidste ende vil redde Jorden fra udslettelse. Historien om en heltindes nådesløse kamp mod ondskaben er i gang. Aki opfører sig, taler og ser ud nøjagtig som et menneske. Men det er hun ikke. Hun er skabt på en computerskærm.

Stenalderforskeren Dr. Alan Grant lader sig overtale af en rig eventyrer til at være guide på en flyvetur over øen Isla Sorna. Øen er en berygtet yngleplads for kæmpe urskabninger, og efter en ulykke opdager Grant, at der er særlige grunde til at han er blevet inviteret med. Rejseholdet møder en række frygtindgydende eksemplarer af de nye forhistoriske skabninger, der er intelligente og ualmindeligt aggressive.

Silver Surfer ligner et menneske i sølvtrikot til forveksling. Men en vigtig forskel er, at han ankommer fra det ydre rum på sit kosmiske surfboard for at forberede jordens undergang ved at sprede omfattende ødelæggelse, hvor end han kommer frem. Det må de Fantastiske 4 selvfølgelig sætte en stopper for. Også selvom det betyder endnu et opgør med deres drabelige dødsfjende Dr. Doom.

Året er 2058. Jordens ressourcer er fuldstændigt opbrugt, menneskenes overlevelse afhænger af ”The Jupiter Mission”. Familien Robinson bliver sendt ud i den fjerneste del af universet for at kolonisere planeten ”Alpha Prime”. På rejsen derud bliver missionen saboteret af en blind passager, Dr. Zachary Smith. Han bringer rumskibet ud af kurs og kapper forbindelsen til jorden. Fortabt hvirvles rumskibet rundt i galaksen, og snart bliver det angrebet fra alle sider af uhyggelige aliens. Den ikke helt perfekte familie bliver pludselig nødt til at forene deres talenter og samarbejde for at redde jorden fra den totale udslettelse…

At den godtroende og lidt ustruktureret vagtmand John Brown, ikke kom ind på politiskolen, var ikke så mærkeligt. Men John giver ikke op, han har nemlig en drøm om at blive verdens bedste politimand. I et tophemmeligt eksperiment bliver John forsøgskanin. Dr. Brenda Bradford, som John er forelsket i, bygger ca. 14.000 forskellige finesser ind i Johns krop. Han bliver til en levende maskine og under navnet Inspector Gadget går han med liv og sjæl i gang med at fange skurke. Til sidst står han foran sin vanskeligste opgave: At redde verden fra super-skurken Claw. Og dér er de tekniske tingester ikke bare en hjælp, men det kan også være besværligt at have en helikopter i hatten, spiralfjedre under skoene og lange udtræksarme!