Dr. Sayer overtager en afdeling for stærkt katatoniske patienter på et psykiatisk hospital. Her afprøver han stoffet L-DOPA på patienten Lowe, der langsomt kommer ud af sin skal af indesluttet tavshed og begynder at opleve livet på ny. Desværre har stoffet stærke bivirkninger.

Tracy er 13 og dermed trådt ind teenagernes verden? med alt hvad det indebærer af usikkerhed og forvirring. Hun bor sammen med sin lillebror Mason og sin mor Melanie, som driver en beskeden frisørforretning derhjemme i stuen. Da Tracy gør sin entré i heksekedlen på junior high school, møder hun den hippe, magtfulde Evie Zamora, som er omsværmet og beundret af alle. Snart har Tracy vinket farvel til rottehaler, plys bamser og barbiedukker for at indynde sig hos Evie og i det hele taget leve op til de forventninger, der stilles i miljøet, med alt hvad det medfører: miniaturetoppe, bart maveskind i jeans med lav talje, makeup, piercing, smårapseri, sex, sprut og hårde stoffer.

Den unge franske kvinde Emma Bovary bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. Hun fortryder snart, at hun gav ham sit "ja", fordi hun kan se frem til et kedeligt middelklasse liv i provinsen.

I Holy Smoke er Ruth blevet fascineret af en indisk guru. Hendes familie søger hjælp fra P.J. Waters, som har tre dage til at 'afkode' hende. Men P.J. bliver selv fascineret af Ruth og de indleder et erotisk og skæbnesvangert forhold.