Jægeren James Parker leder en ekspedition på jagt efter elefanternes sagnomspundne kirkegård i Afrikas jungle. Med sig har han sin dejlige datter Jane, der vækker abemennesket Tarzans opmærksomhed. Tarzan har levet hele sit liv i junglen, og selvom han hverken kan tale eller spise med kniv og gaffel, er han en god ven at have blandt Afrikas mange farer.

I et futuristisk og dystopisk Chicago er teenagerne Tris og Four på flugt fra Jeanine, den magthungrende leder af Intelligentsia-fraktionen. Efter Tris' familie og venner er blevet brutalt dræbt, plages hun af skyldfølelse. I et kapløb mod tiden prøver hun at afdække sine forældres hemmelighed - årsagen til, at Jeanine vil gøre alt for at fange Tris.

Ude i fremtiden ligger Chicago i ruiner, omgivet af en høj mur. Teenagerne Tris og Four tvinges til at flygte, og opdager hurtigt, at verden udenfor er ekstremt farlig. Chokket bliver endnu større, da de finder ud, at de i virkeligheden er en del af et kæmpe eksperiment. Men menneskeheden står på randen af udslettelse, og Tris og Four ved ikke, hvem de kan stole på.

Husker du den forrygende familiefilm om Dino? Nu er 2'eren her! På en afsidesliggende eksotisk ø gør en gruppe sjove dyr en vidunderlig opdagelse, da de en dag finder et isbjerg med et stort frossent æg i strandkanten. Ægget klækkes og ud kommer en lille finurlig dinosaur. Hele banden med det nye medlem stortrives, indtil en konge fra et fjernt land bliver opmærksom på dinosaurens eksistens og tager på ekspedition for at fange den. Dino For Fuld Udblæsning 2 er en underholdende og flot animeret eventyrfilm for hele familien - fuld af humor, action og spænding!

Det kunne lyde til at være Jules Verne, men det er faktisk Edgar Rice Burroughs, skaberen af Tarzan, der står bag denne eventyrlige historie, som udspiller sig sidst i 1800-tallet. En videnskabsmand, der har opfundet en gigantisk beboelig boremaskine, som han har tænkt sig at teste. Sammen med sin sponsor borer han sig ned i jordens indre lag, hvor de møder forhistoriske uhyrer og underlige hulemænd.