Den amerikanske marinesoldat Michael Knox har lovet sin afdøde bedste ven at tage hans 14-årige datter, Danni, med til England for at se en stor fodboldkamp. Men da militante russere overtager kontrollen af stadionet, må Knox gøre, hvad han kan for at redde 35.000 uskyldige liv og bringe Danni sikkert hjem til sin mor.

Den tjetjenske nationalist Basayev får kontrollen over Tjernobyl, det tidligere atomkraftværk, og truer med at udløse en radioaktiv sky ved hjælp af sprængstoffer, medmindre hans nationalistiske krav bliver indfriet. Luc Deveraux og et team af genoplivede UniSoldiers får til mission at stoppe Basayev, inden det er for sent. Deveraux får hjælp til opgaven af en genaktiveret UniSoldier, som er en klon af hans gamle sergeant Andrew Scott.

Da Kaptajn Amy Jennings' helikopter bliver skudt ned, må hun nødlande midt i fjendeland, og pludselig ser det meget sort ud. Hun var på en hemmelig mission for at fange den frygtede terrorist, Abubakar al-Salaam, men i stedet bliver hun taget til fange af ham! Den benhårde Lieutenant Matt Daniels (Mark Dacascos fra den fantastiske Crying Freeman) og hans mænd bliver bedt om at trænge dybt ind bag fjendens linier og redde Jennings. Men da de ankommer til terroristernes skjulested, venter der dem en slem overraskelse...

Down handler om Millenium-bygningen, en stor turistatraktion, hvor 15.000 arbejder. Elevatorene begynder at opføre sig underligt, og da dødsfaldene hober sig op, må reparatøren sande, at et rutinejob er blevet et uhyggeligt mareridt...

De bevæger sig lydløst som tigre. Slår til hurtigt som ørne. Med samme effekt som en stime priratfisk. De er Ninjaer, verdens farligeste krigere. Men tak og lov har slægten været uddød i i 300 år. Da Scott James, en afdanket martial arts-mester, opsøges af en rig kvinde, tror han først ikke sine ører. Hun vil hyre ham som livvagt, efter at hun er blevet truet af en gruppe ninjaer. Det kan ikke være muligt. Scott er nemlig den eneste, der kender til den hemmelige ninjateknik, foruden hans halvbror. Scott påtager sig modvilligt opgaven, hvilket fører ham til Sydamerika og til afsløringen af en mægtig organisation, der uddanner Ninjaer til at udføre verdensomfattende terrorangreb. En konfrontation er uundgåelig, og den indtræffer i den ottejkantede træningslejr, der bærer fjendens navn: The Octagon.