Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...

En helt almindelig amerikansk teenager ville sandsynligvis aldrig have fattet mistanke til den ældre herre med den tyske accent, der boede ved siden af. Men Todd er heller ikke helt almindelig. For det første er han ekstremt begavet. For det andet er han dybt interesseret i nazismen i almindelighed... og ondskaben i koncentrationslejrenene i særdeleshed. Nogle ville sige betsat. Det er derfor han genkender den pæne ældre nabo... Kurt Dussander, en af de grusomste nazistiske bødler under anden verdenskrig. Men i stedet for at gå til politiet gør Todd noget helt andet; han går til Dussander. Todd vil have privatundervisning.

Lige fra åbningsbilledet, hvor Shirin ved højlys dag går ned af gaden med en strapon-dildo i hånden, helt til rulleteksterne begynder, er denne film morsom, upassende, men alligevel enormt oprigtig. Appropriate Behavior er en komedie om Shirin og hendes brud med kæresten Maxine. Mens hun kæmper for at få kontrol over sit liv, forsøger Shirin også at være en perfekt persisk datter, en politisk korrekt biseksuel og en hip ung Brooklynite.

Med en mesters hånd væver instruktøren Clint Eastwood sit net af mord, intriger og voodoo sammen i en overdådig filmatisering af John Berendts bestseller-roman, som er baseret på virkelige hændelser. Foruden Kevin Spacey og John Cusack i rollen som en ivrig journalist, der føler sig draget af Savannahs dekadente og excentriske cirkler, tæller filmens veloplagte stjernebesætning navne som Jack Thompson, Alison Eastwood og den berømte drag queen The Lady Chablis.

Den androgyne Sebastian fører en tilbagetrukket tilværelse som lagerarbejder i Stockholms forstæder. Når han ikke hænger ud med veninden Lea, dagdrømmer han om at leve fuldt ud som kvinden Ellie. En aften møder han ballademageren Andreas i byen, og en vild og intens kærlighedsaffære tager fart. De finder sammen om ikke at ville være som alle andre, men Andreas har svært ved forstå og acceptere sin kærlighed til Sebastian. Samtidig føler Sebastian den selvsikre kvinde Ellie vokse sig stærkere og stærkere indeni. En rebelsk og urban outsider-romance om at finde sig selv og én at dele de lyse sommernætter med.