Edward Bloom elsker at fortælle historier. Han benytter enhver chance til at underholde folk omkring sig med fantastiske beretninger om sine store bedrifter ude i verden. Historier om kæmper, mystiske hekse, hvordan han fandt sit livs kærlighed og om dengang, han var ansat i et cirkus. Nu lakker Edwards liv mod enden. Han er blevet træt og gammel, men han får stadig et helt specielt glimt i øjet, når han fortæller en af sine historier. Det er bare ikke godt nok for hans søn Will. Nu har Edward ikke lang tid igen, og Will føler stadig ikke, at han kender sin far, for det eneste, han nogensinde har hørt fra ham, er løgnehistorier. Det tror han i hvert fald. Men selvom Edwards historier kan stå mål med de bedste eventyr, så er de måske ikke så langt fra sandheden alligevel.

Robert Altman væver et tæppe af historier og skæbner sammen, som alle handler om mislykkede menneskelige relationer og parforhold. Mens solen skinner over det californiske landskab, følger kameraet en pigeglad betjent og hans masochistiske kone, en helikopterpilot, der søger en usædvanlig hævn over sin ekskone, et ægtepar, hvis liv bryder sammen, da deres søn bliver dræbt i trafikken, en mand, der er træt af at høre sin kone snakke sex i telefonen, m.m.

Den Oscar-vindende instruktør bag Oceans Eleven-filmene, Steven Soderbergh, sammenfletter et imponerede net af skæbner – fra politikeren på samfundets top til narkopusheren i Mexicos ghetto – der alle er styret af det hvide pulvers altoverskyggende magt.

Montana lige efter århundrede skiftet. Her suser vinden stadig trolsk i løvet, bjergene rejser sig næsten majestætisk mod himlen og den utæmmede flod flyder ufortrødent fremad. Dette storslåede landskab udgør rammen for historien om brødrene Norman og Paul Maclean. Godt nok er de som dag og nat, men de elsker hinanden over alt på jorden. Som årene går glider de dog fra hinanden. Norman forlader byen og går seriøst ind for sine studier, mens Paul bliver tilbage og vier sit liv til sprut, spil og kvinder. Da de atter ses igen mange år senere, varer det kun kort tid før katastrofen rammer dem! Lykken varer ikke evigt - kun i vores erindring...

And Then There Were None er en af Agatha Christies mest geniale historier. Ti mennesker, der ikke kender hinanden, bliver inviteret til en overdådig villa på en ø. En plade bliver afspiller for dem, hvor deres mystiske vært beskylder hver af sine gæster mord og annoncerer, at det er hensigten, at de nu skal betale for deres forbrydelser. Én efter én bliver gæsterne nu myrdet. Historien er filmatiseret et par gange, men det her er den bedste udgave.

Familien Fowler lever et ganske normalt liv i en lille by i staten Maine. Matt (Tom Wilkinson) er byens læge og ynder at fiske, hans hustru Ruth (Sissy Spacek) er skolens musiklærer, og deres søn Frank (Nick Stahl) er hjemme i sommerferien efter sit første år på college. Frank er forelsket i den noget ældre Natalie (Marisa Tomei), der ikke helt er blevet skilt fra sin ex-mand Richard, som er sygeligt jaloux over at se sin kone rende rundt med en anden mand. Snart rammer en grusom tragedie, der fuldstændig splitter den lille Fowler-kernehusholdning.

Quoyle er ikke den skarpeste stjerne på himlen. Hans kone er konstant utro, og hans liv er mildest talt ikke en dans på roser. Men da hans "kone" og hendes elsker en dag bliver dræbt i en trafikulykke, tager Quoyle endelig fat om sit og sin datters liv og beslutter sig for at bosætte sig på det mystiske og vejrbidte Newfoundland, langt væk fra alt. Quoyle får job på den lokale avis og midt mellem det lille fiskersamfunds særlinge og skæve eksistenser, sker der mystiske ting. Han lærer nye ting om sin slægt, og langsomt bliver han klar til endelig at åbne sig og lukke kærligeheden ind i sit liv.

Dave Spritz står for vejrudsigten på en tv-station i Chicago. Da han bliver tilbudt et job i New York, bruger han det som anledning til at tage sit liv og forholdet til sine nærmeste op til revision. Og det er der god grund til. Faderens perfektionisme går dårligt i spænd med Dave, ekskonen er dybt neurotisk og børnene er nærmest ligeglade.