I det ældgamle ægypten adopterer faraoen spædbarnet Moses, der senere opdager, at han i virkeligheden er jøde. Moses beslutter at lede jøderne til frihed i Kanaans land på trods af sin bror Ramses hårdhændede forsøg på at stoppe dem. Senere drager Moses alene til Sinai-bjerget hvor han modtager de ti bud som leveregler for sit folk.
Her oprulles verdenshistoriens måske mest udbredte og universelle fortælling, nemlig den om de sidste 12 timer i Jesu liv. Gibson formidler historien med en realisme, emotionel styrke og visuel udtryksfuldhed, der ikke efterlader nogen upåvirket. Filmen følger Jesus i de sidste foruroligende og skæbnetunge timer frem til hans korsfæstelse. Fra timerne efter Den Sidste Nadver, hvor Jesus forrådes af Judas, hvilket leder ham i armene på Romernes, hans deraf følgende pinsler under Pontius Pilatus frem til de allersidste, uafrystelige minutter, hvor dødsdommen eksekveres og Jesus nagles fast til korset.
Denne filmisk flotte bibelsaga er instrueret af John Huston, som foran kameraet også levendegør filmens mest spændende figur, Noah. Det er en lidt overset film, måske fordi man normalt forbinder John Huston med action, storbystemning og rappe replikker. Her er han gået over i en anden grøft, og han får god hjælp af filmens komponist Toshiro Mayuzumi med sin flotte, symfoniske baggrundsmusik, der rent faktisk ofte er at finde i forgrunden.
På vanviddets rand beslutter den romerske kejser Nero at skaffe sig af med den stadig voksende skare af kristne. Ikke nogen god nyhed for gudfrygtige Lygia. Heldigvis er officeren Marcus Vinicius forelsket i hende, og selvom hun i starten ikke gengælder hans følelser, gør Marcus sit bedste for at redde hende fra forfølgelser. Imens planlægger Nero at ødelægge rom for at genopbygge den i sit billede.
En lille advarsel: Son of God er hovedsageligt klippet sammen fra materiale, der allerede har været sendt ud, i form af den ukontroversielle miniserie The Bible. Jesus-scenerne fra denne serie er nu blevet klippet sammen til en slags Greatest Hits. Vi ser den spæde start i laden, vi ser, hvordan han får sine disciple, går på vandet, deler fisk ud, og så videre, helt hen til der, hvor han synger på korset og den efterfølgende genopstandelse.