I Australien sidder den otteårige Mary, og hun har det ikke sjovt. Hendes far udstopper dyr i garagen, mens mor svinger sherryflasken i køkkenet. I skolen tisser de andre børn på hendes madpakke, og lærerinden skælder ud, fordi Mary aldrig smiler. Men så er det jo heldigt, at hun finder på at blive penneven med en tilfældig amerikaner. Max sidder i New York og er en lige så utilpasset, midaldrende jøde med vægtproblemer.
Garfield, den verdensberømte, mandagshadende, lasagne-elskende indekat, er ved at have et vildt udendørs eventyr! Efter et uventet gensyn med sin for længst forsvundne far – den sarte gadekat Vic – tvinges Garfield og hans hundeven Odie fra deres perfekt forkælede liv til at slutte sig til Vic i et hylende morsomt røveri.
I1973 var Tom Warshaw 13 år og på vej ind i de voksnes rækker. Hans far var død, og unge Tommy tog afstand fra hverdagen ved at lave drengestreger sammen med sin mentalt forstyrrede ven, Pappas. Men da en uforudsigelig tragedie pludselig ramte hans verden, måtte Tommy træffe et afgørende valg. Et valg, som 30 år senere får den voksne Tom Warshaw til at søge tilbage til sin usædvanlige barndom i 1970’ernes Greenwich Village, New York.
Den lokale helt i en bydel i N.Y. sætter sig en nat for at stoppe nogle uroligheder i sit lejlighedskompleks. På vej op ad en trappe falder han imidlertid om med et hjerteanfald, der efterlader ham delvis lam i højre side af kroppen. Hans læge anbefaler syngetimer for at træne stemmen op igen, og han føler sig tvunget til at opsøge sin overbo - en larmende drag queen. De to kan selvfølgelig ikke fordrage hinanden, da ex-strisseren er brændende homofob, så det bliver et anstrengt forhold, indtil de så småt opdager de gode sider hos hinanden.
Jimmy og Otto går i 4. klasse sammen og lever for at tage opfindsomt gas på lærerne. En dag hypnotiserer de skoleinspektøren til at tro, at han er den tumpede tegneseriehelt Kaptajn Underhyler - en identitet, som de to drenge kan slå til og fra ved at knipse med fingrene. Da skolens nye, mistænkelige professor åbenbarer sig som en rablende gal superskurk, må Kaptajn Underhyler vise sit sande værd.