Legenden om den tapre og modige pige Mulan, begynder da de frygtede hunner truer med at angribe Kina. Den kinesiske kejser indkalder alle mænd til hæren – også Mulans gamle og syge far. For at skåne ham, klæder Mulan sig ud som mand og tager hans plads som soldat, vel vidende, at det kan koste hende livet, hvis hun bliver opdaget. I hæren træner hun med en festlig gruppe ledet af kaptajn Shang. Med sig har hun den komiske og beskyttende drage Mushu, og den lille lykkebringende fårekylling Krikee. Men Mulan får brug for mere end Mushus skarpe tunge og skøre påfund, for at bekæmpe hunnernes skånselsløse leder Shan-Yu.
Jack Skellington er Græskarmand i Halloweentown. Han er vellidt og god til sit arbejde, men det keder ham altid at skræmme menneskene til Halloween. En dag får han den ide, at Halloweentown skal kidnappe julemanden og holde jul på deres egen måde. Det går dog langtfra efter planen og samtidig venter et opgør med Jacks rival Oogie Boogie.
Det er jul i New Yorks zoologiskhave. Den yngste pingvin finder ud af at isbjørnen ikke har nogen at fejre jul med, og begiver sig på en mission for at finde en julegave til ham. Men noget går galt, og han bliver kidnappet af en gammel dame. Nu må de tre resterende pingviner hjælpe deres tilfangetagede kammerat, for som pingvinernes grundregler siger: 'Bad aldrig i varm olie og kagemiks', eller var det 'svøm aldrig alene'?
Peter Pedal og manden med den gule hat har masser af sjov under juleforberedelserne. Der er bare lige ét lille problem – de kan ikke finde ud af, hvad de skal give hinanden i julegave. Manden kan ikke læse Peters ønskeseddel, og Peter aner overhovedet ikke, hvad han skal give manden, som har alting. Mon de når at finde ud af det, inden juleaften?