Født af guder på det himmelske bjerg Olympen. Opvokset blandt mennesker på jorden. Herkules var en usædvanlig ung mand med en enorm styrke og et stort ønske om at imponere sin far, den store Zeus. Zeus satte ham derfor på en prøve. Gennem en række udfordringer skulle Herkules bevise, at han var en helt og dermed også værdig til at bo på Olympen. Med hjælp fra sin træner Phil og hesten Pegasus vinder han også den ene kamp efter den anden. Alligevel er Zeus ikke helt tilfreds. Herkules er stadig ingen rigtig helt. Da dukker underverdenens letantændelige hersker pludselig op. Hades efterstræber Zeus trone. En intetanende Herkules kommer dog til at stå i vejen for hans planer. Da Herkules i kampens hede opdager sine følelser for den skønne Meg, opdager han også, at det ikke er muskler af stål, som skaber en ægte helt, men derimod et hjerte af guld.

Han tager fra de rige og giver til de fattige, han kæmper for retfærdighed og er folkets helt: Han er Robin Hood! Den legendariske historie om Robin Hood og hans bande er i denne tegnede version en af Disneys mest populære Klassikere. Vær med når Robin, Lille John, Broder Tuck og alle de andre udfordrer den griske Prins John og hans kumpaner Sir Hiss og Sheriffen af Nottingham i et tidløst, fredløst og grænseløst spændende eventyr for hele familien.

Med inspiration hentet fra A.A. Milnes bog om Peter Plys skabte Disney sin toogtyvende klassiker. En bedårende langfilm om den distræte, godmodige bjørn, med det meget store hjerte. I tre sammenhængende beretninger, Peter Plys og Honningtræet, Peter Plys i Blæsevejr samt Peter Plys og Tigerdyret, følger vi Peter Plys og hans venner på eventyr i Hundredemeterskoven og oplever hvordan de forholder sig til livet i både ord og handling. Fyldt med tankevækkende klogskab og stort venskab spreder Peter Plys, Grisling, Tigerdyret, Ninka Ninus og alle de andre venner glæde til både store og små.

I håb om at undslippe ødelæggelse af menneskelige udviklere og redde deres samfund, søger en koloni af kaniner, ledet af Hazel og Fiver, efter et sikkert sted at oprette et nyt kaninbo.

Pludselig farer en kanin forbi den halvsovende Alice. Utroligt peger den på sit ur, og Alice kan se, at det haster og kryber nysgerrigt ind i hullet, hvor kaninen forsvandt. Her begynder Walt Disneys fantastiske fortolkning af Lewis Carolls udødelige fortælling om pigen, som af ren nysgerrighed havner i Eventyrland. Lokket ind i en verden, hvor hun møder det ene forunderlige væsen efter det andet. Tvilling Di og Dum hører til den blide slags. Et forvirret teselskab hos Den Gale Hattemager gør, at hun for alvor undrer sig over, hvor hun er. Da Alice senere møder den berygtede Hjerter Dame, er hun overbevist om, at i denne verden findes der kun et eneste fornuftigt væsen, og det er hende selv.

Dinosaurus-ungen Lillefod lever i en barsk tid - de store forhistoriske kæmpeøglers tid er ved at være forbi og Lillefods mor er blevet dræbt af en Tyrannosaurus Rex. Sammen med en gruppe venner vil Lillefod forsøge at finde lykken i en berømt dal, hvor der stadig er mad og drikke.

Dyk ned i det bedste og mest fascinerende komedieeventyr nogensinde - og oplev undervandssensationen SvampeBob Firkants filmdebut! Problemerne syder under overfladen i undervandsbyen Bikini Bottom. Kong Neptunes krone er forsvundet, og SvampeBobs chef, hr. Krabbe, mistænkes for at have stjålet den! Sammen med sin bedste ven, søstjernen Patrik, begiver SvampeBob sig ud til den skumle by Shell City for at finde Kong Neptunes krone og redde hr. Krabbe... Et spektakulært eventyr fuld af fantastisk undervandsaction og masser af gode grin!

Den lille lyserøde elefant Dumbo bliver drillet af de andre dyr i det omrejsende cirkus, fordi den har store ører. Dumbos mor prøver at beskytte sit barn, men bliver adskilt fra Dumbo, da hun bliver aggressiv. Timothy er Dumbos eneste ven. Efter en druktur erfarer Dumbo at han kan flyve med sine ører. Timothy opfordrer Dumbo til at udnytte sine alternative ører til at opnå berømmelse og bliver hans agent.

Den lille forældreløse Penny er i stor fare. Hun bliver holdt fanget af den onde Madame Medusa på grund af en uvurderlig diamant. Penny sender en flaskepost ud i verden, og heldigvis bliver hendes nødråb opfanget af den generte mus Bernard og hans fortryllende partner Bianca. Penny skal reddes for enhver pris. Eventyret om Bernard og Bianca er en fortælling om ægte venskab og mod. Fyldt med spænding, fart og humor. Disneys 23 klassiker.

Da hun var lille, trådte Alice igennem troldspejlet og havnede i Eventyrland, hvor hun traf alskens løjerlige personager, såsom Den Gale Hattemager, Filurkatten, Syvsoveren, Kålormen og Hr. Kanin. Som 19-årig vender hun tilbage for at gense væsenerne fra sin barndom og tage det endelige opgør med den krigeriske Røde Dronning.

Walt Disneys 11. Klassiker The Adventures Of Ichabod and Mr. Toad fra 1949 byder på to eventyrlige historier: The Adventures Of Ichabod og Mr. Toad. Takket være Disneys magiske animationsteknik, fik filmen en Golden Globe Specialpris: ”Best Cinematography Award” i 1950. Mød alle tiders mest livsglade figur, Mr. Toad, der lever i sus og dus og trods stor gæld, er hans største ønske, at købe en bil. Men da hans drøm går i opfyldelse, forvandles den hurtigt til et mareridt. I The Adventures of Ichabod flytter skolelæreren Ikkipot Ravn til den lille by Søvnigdalen. Han bliver hurtigt populær, især hos damerne i byen. Lidt for populær synes mændene, der beslutter sig for at skræmme Ikkipot væk, ved at genoplive myten om den hovedløse ridder…

Klonkrigene raser og jediridderne har nok at se til med at skabe fred mellem galakserne. Anakin Skywalker og hans lærling Ahsoka Tano sendes på en farlig mission, hvor de blandt andet skal krydse klinger med Jabba The Hut og Grev Dooku. Og i frontlinien kæmper Obi-Wan Kenobi og Yoda for at holde fjendens klonhær tilbage.

Den djærve sømand Skipper Skræk, med hang til majspibe og spinat, ankommer til den lille havneby Grønkøbing. Her falder han pladask for den underskønne Olivia og bliver venner med hamburger-elskeren Wimpy. Uheldigvis er Olivia allerede forlovet med den grumme pirat Brutus der har alt andet end reelle hensigter - både hvad angår byen og Olivia. Den slags finder Skipper Skræk sig selvfølgelig ikke i, og han beslutter at sætte Brutus på plads.