Walt Disneys fantasifulde og magiske eventyr begynder en nat for længe siden i den venlige dukkemager Geppettos værksted. På en hylde sidder hans trædukke Pinocchio stille, men så kommer Ønskefeen og vækker dukken til live, præcis som Geppetto altid har ønsket sig. Men Pinocchio har meget at lære af livet for at blive en rigtig dreng, og får derfor hjælp af den kloge Jesper Fårekylling, der skal lære ham hvad der er rigtigt og forkert. For Jesper Fårekylling bliver det hårdt arbejde at holde den nysgerrige Pinocchio på rette spor…

"Jeg hedder Mikkel, hvad hedder du?" Da ræveugen Mikkel møder hundehvalpen Mads, bliver de gode kammerater med det samme og laver en masse ballade! Men en skønne dag tager Mads afsted med sin herre, fordi han skal lære at være en jagthund. Et år senere kommer han tilbage til gården som en fuldvoksen vagthund. Mikkel bor der endnu, men er de stadig venner? Mads har jo lært at fange alle slags dyr - også ræve. Kunne Mads virkelig finde på at jagte sin bedste ven Mikkel? Følg med i den spændende og sjove fortælling omg Mads og Mikkel, og så får du at se, om venskabets bånd er stærk nok!

Det er jul i New Yorks zoologiskhave. Den yngste pingvin finder ud af at isbjørnen ikke har nogen at fejre jul med, og begiver sig på en mission for at finde en julegave til ham. Men noget går galt, og han bliver kidnappet af en gammel dame. Nu må de tre resterende pingviner hjælpe deres tilfangetagede kammerat, for som pingvinernes grundregler siger: 'Bad aldrig i varm olie og kagemiks', eller var det 'svøm aldrig alene'?

Milliardæren Charles Morse og modefotografen Robert Green flyver ud i Alaskas vildmark, hvor Green skal fotografere Morses unge modelkone. Da flyet styrter ned, må Morse og Green kæmpe en desperat kamp for at overleve i vildmarken. Samtidig har Morse mistanke om, at Green har en affære med hans kone, og de to mænds overlevelseskamp bringer de undertrykte spændinger mellem dem frem.

Michael Newman (Adam Sandler) er gift med Donna (Kate Beckinsale), og de har to dejlige børn og en hund. Det hele er pakket nydeligt ind i en mellemklasse-villa med plads til lige dele ambitioner og stress. Michael arbejder for et større arkitektfirma, der ledes af Ammer (David Hasselhoff), og Michael føler sig et eller andet sted snart berettiget til forfremmelse som partner i det firma, som han løser langt de fleste opgaver for. Ammer har større fokus på sine sekretærer end på sine bygnings-projekter. Michael ofrer sin familie, sin nattesøvn og sit talent på tegnebordet - og hvad er takken? Da han er ude for at købe en universal-fjernbetjening, møder han en ganske unik ekspedient, Morty (Christopher Walken), som forsyner ham med en ganske speciel, endnu ikke markedsført super-fjernbetjening. Med et click kan han styre alle sine elektroniske installationer - og mere til.

Den skurkagtige Cruella De Vil er besat af pels - frem for alt pelse fra dalmatiner-hvalpe. Denne bizarre smag falder ikke i god jord hos Cruellas designer Anita og hendes mand Robert. Det bliver ikke bedre af, at deres egne dalmatinere Pongo og Perle får et bedårende kuld hvalpe... Denne lykkelige familieforøgelse går selvfølgelig ikke Cruellas næse forbi. Hun gør alt for at overbevise Anita og Robert om at sælge hvalpene til hende. Da det mislykkes, beslutter Cruella sig for at stjæle dem. Nu starter hundehistoriens største redningsaktion. Se 101 lyslevende dalmatinere og en fantastisk Glenn Close, som den skurkagtige Cruella De Vil. Oplev et hæsblæsende eventyr, fyldt med humor og se en slutning, hvor Cruella får lige hvad hun fortjener.

I det sydlige Florida nyder Ted Brooks sin karriere som tandlæge, et erhverv han var født til, tror han… En solskinsmorgen får han et brev – hvori der står at han har arvet fra sin oprindelige mor som kommer fra Alaska, problemet er bare han vidste ikke han var adopteret! Ted må bare komme til Alaska, for at se hvor han oprindeligt kom fra og få svar på om det egentligt var meningen om han skulle være tandlæge eller eskimo.

En garvet hærkaptajn skal sammen med en hårdnæset officer udføre den største militære manøvre nogensinde - foretage en hemmelig transport af en fuldvoksen elefant til en utilgængelig landsby i junglen.

Den lovende tegneserietegner, Tim Avery, er netop blevet far til en lille dreng, Alvey, så Tim har for alvor fået hænderne fulde med at passe både baby og karriere. Tims frygt for dagligdagens små problemer blegner dog hurtigt, da det viser sig, at lille Alvey er født med superkræfter. Superkræfterne skyldes, at Tim for et stykke tid siden kom i besiddelse af en mystisk maske, som han tog på til en firmafest. Men det var ikke en helt normal maske – men selveste guden Lokes magiske maske, der giver bæreren overmenneskelige kræfter og evner. På forunderlig vis er maskens kraft blevet overført til lille Alvey, der i bogstaveligste forstand formår at sætte huset på den anden ende. For at gøre ondt værre er familiens hund temmelig jaloux på Alvey, og den forsøger gang på gang at få fat i den magiske maske, så den hårdt prøvede Tim må ofte skille de to kamphaner.