To dusørjægere slår sig sammen for at fange Indio, der med sin bande gør klar til at røve banken i El Paso. De to dusørjægere har forskellige grunde til at være efter Indio, men kan de overhovedet stole på hinanden?

Løjtnant Dunbars heroiske indsats under borgerkrigen giver ham fribillet til selv at vælge tjenestested. Drevet af et ønske om at se "The frontier", inden den helt forsvinder, vælger han en post dybt inde i "Indianerlandet". Snart kommer han i kontakt med en Sioux indianerstamme, der er lige så ivrige efter at lære om de hvide, som han er efter at lære om dem.

Den aldrende Pike og en flok andre fredløse tager til Mexico efter et mislykket røveri mod et jernbaneselskab. De bliver forfulgt af Pikes tidligere kompagnon Deke, der nu arbejder for jernbanebaronen Harrigan for at undgå en fængselsdom. I Mexico laver Pike et våbenrøveri for general Mapache, men bliver snart trængt op i en krog af Deke på den ene side og generalen på den anden uden tilsyneladende at have nogen udvej.

Det vilde vesten lakker mod enden, mens de to venner Butch og Sundance røver toge med stor succes. Togselskabet hyrer derfor en gruppe usædvanligt vedholdende og kompetente dusørjægere, som de to snedige røvere ikke kan ryste af. Til sidst beslutter Butch og Sundance af gemme sig i Bolivia, men heller ikke der kan de undslippe.

En lille fattig mexicansk landsby plages af Calvera's røvere, der gentagne gange æder, stjæler og ødelægger alt af værdi. Ingen af bønderne tør sætte sig op mod Calvera. I stedet må den retskafne revolvermand Chris samle nogle erfarne lejesvende til at tage kampen op mod røverne. Syv mænd er ikke meget mod Calvera's hundrede mænd, men overmagten skræmmer ikke Chris og hans folk.

William Blake er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorlig såret og med lovens lange arm i hælene, søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody.