Homer Bannon er en stolt og moralsk mand. Hans søn Hud er skruppeløs og egoistisk, og udnytter alle omkring sig. Fanget imellem dem er Huds nevø og Alma, deres hushjælp, som prøver at se det bedste i alle. Men en usagt mørk stemning hviler over mændene i huset.

Jagten er gået ind på syv mænd, der har røvet 20.000 dollars fra en Wells Fargo-filial og dræbt en bankassistent. Forhenværende sherif Ben Stride er fast besluttet på at opspore de syv mænd, for det var hans elskede kone, der blev myrdet under røveriet. På sin færd møder Stride et ægtepar, der er på vej til Californien, samt en tidligere fjende, Masters, som Stride indgår en usikker alliance med. Alle involveres i Strides indædte stræben efter retfærdighed, mens kuglerne flyver om ørerne på dem.

Denne opvæksthistorie handler om en dreng fra bjergene, der bliver forældreløs, da hans far bliver dræbt af et faldende træ under en hesteflugt. Han bliver sendt til en kvægranch for at tjene til livets ophold.

Hannahs mor døde for tre år siden og faren har travlt med arbejde. Faren har arrangeret, at hun kan komme på ferie langt ude på landet på Bear Mountain Ranch. Matty, der ejer ranchen har et ønske om at bevare bestanden af vilde heste i området og giver Hannah lov til at fotografere for at fremme kendskabet til de vilde heste. På ranchen bor den jævnaldrende pige CJ, og hun er ikke begejstret ved tanken om, at der kommer en pige fra byen ud til dem. De bliver alligevel hurtigt gode venner og rider sammen ud for at se de vilde heste i deres naturlige omgivelser. Der går rygte om, at der er en vild hingst i området, men ingen har set den. Hannah får taget nogle billeder, men da filmen skal fremkaldes, kommer de færdige billeder i de forkerte hænder. Der er nemlig også andre, der er interesseret i vilde heste og i særdeleshed den vilde hingst.