Den geniale forsker Seth Brundle (Jeff Goldblum) har fundet en metode til at teleportere levende væsener fra den ene ende af kloden til den anden. Han har bygget en maskine, der kan splitte et menneske op i atomer og samle det igen et andet sted. I hvert fald i teorien, for indtil videre er den kun testet på aber med varierende resultat. Da det endelig lykkes ham at få maskinen til at virke rigtigt, beslutter han sig for at afprøve den på sig selv. Desværre sniger der sig en lille flue med ind i teleporteren, så da Seth aktiverer maskinen, bliver han og fluen blandet sammen. Til at starte med bemærker Seth ikke, at der er noget galt, men gradvist begynder fluens DNA at overtage hans krop.

Veninderne Marie og Alex tager ud til Alex' forældre på landet for at læse til eksamen og slappe af. Men da tusmørket falder på, får de besøg - et sandt helvede venter de to. En hensynsløs morder myrder Alex' familie og tager hende til fange. Det er nu op til Marie at redde Alex fra en blodig død. Men morderen er hele tiden et skridt foran. Vil det lykkes Marie at redde Alex? Og er alting, som det ser ud til?

Da han var barn, gjorde Tommy Jarvis dét, som mange andre forsøgte med døden til følge. Han dræbte Jason Vorhees, massemorderen, som terroriserede beboerne ved Crystal Lake. Men nu, mange år senere, plages Tommy af frygten for, at Jason måske ikke er helt død. Derfor går Tommy sammen med en ven hen på kirkegården for at åbne Jasons grav. Desværre for Tommy (og meget beklageligt for hans ven) finder de ikke et rådnende lig, men en meget veludhvilet Jason, som vender tilbage fra de døde til endnu mere blodig vildskab i Friday the 13th, Part VI: Jason Lives!

Verdens største luksusliner glider hen over det sydkinesiske hav. Fra det sorte dyb stiger en ufattelig skabning lydløst op mod overfladen. Krydstogtskibet forvandles i løbet af minutter til et rædselsvækkende slagtehus. Da en flok svært bevæbnede moderne pirater entrer skibet, finder de i hundredvis af halvt fortærede lig, omgivet af dødsens stilhed. Indtil kraftfulde, slimede fangarme pludseligt hamrer gennem panserplader og ståldøre.....

Den geniale videnskabsmand Seth Brundle bliver ved et uheld delvist sammensmeltet med en flue og dør. Han når dog inden at gøre sin kæreste gravid, og hun føder drengen Martin med fluegener. Drengen vokser op i et laboratorium, hvor onde forskere har djævelske planer. Selvom Martin kun er fem år, ser han voksen ud og har en række superkræfter. Da han møder den dejlige Beth og safterne stiger, begynder forvandlingen for alvor.

Lige siden den sindssyge morder Jason Voorhees blev lagt i lænker på bunden af Crystal Lake, har den nærliggende sommerlejr ikke haft problemer... ikke et eneste mord. I år har en af sommergæsterne dog medbragt en dødbringende hemmelighed. Tina Shepherd kan se ind i fremtiden og få ting til at svæve i luften. Hendes læge ved, hvor farlig telekinese kan være, men han er ude på at udnytte hende - ikke hjælpe hende. Og nu er det for sent. Tina har ved et uheld befriet Jason fra hans våde grav - og blodbadet er i gang. Tinas specielle kræfter er hendes eneste håb om oplevelse, men hvad kan en teeagepige stille op over for en sindssyg øksesvingende morder?

New York får et problem, da den uudryddelige psykopatiske djævel Jason Voorhees vender næsen mod byen - og maler den "rød". Efter en chokerende genrejsning fra graven går Jason om bord på et krydstogtskib, der er fyldt med teenagere på vej til New York. Han forvandler hurtigt turen til de fortabtes sidste rejse. Et af hans rædselsslagne ofre undslipper ned i Manhattans mareridtsagtige labyrint af undergrundsbane og kloakker blot for at møde Jason en sidste gang.

Denne gang er Jason tilbage med endnu flere overnaturlige kræfter, der gør ham i stand til at myrde løs som aldrig før. Heldigvis møder han også denne gang alvorlig modstand. Så selvom uskyldige dør til højre og venstre, så Kan Jason ikke være sikker på at gå af med den endelige sejr.