Følger Sergei helt fra barndommen som 6-årig, hvor han trænede i drømmen om at blive olympisk gymnast. Gennem forældrenes privatoptagelser er vi vidne til en dreng, der allerede som 8-årig var bestemt til en karriere som balletdanser. Hans familie gjorde alt for, at drømmen skulle lykkes og kæmpede en hård kamp for at få råd til, at Sergei kunne komme på balletskole i Kiev. Vi får interviews med familien, vennerne, kollegerne; også dem, som ser ham som modspiller i stedet for medspiller. Tilmed bydes på stribevis af klip fra Sergeis optrædener på scenen. Hvert et skridt på Sergeis rejse er foreviget.

Ren MacCormack synes at livet er dødssygt. Han bliver mobbet at kammeraterne i skolen og lærerne, og anses for at være et dårligt eksempel af alle forældre i den amerikanske provinsby Bomont. Ryger han hash, drikker han i timerne, skulker han fra skolen, gør han pigerne gravide? Nej og atter nej! Ren er nyankommet fra storbyen Chicago og så elsker han at danse til rockmusik. To dødssynder i det stille, idylliske Bomont! Pastor Moore har forbudt moderne dansemusik "Rockmusik fremmer utugt!" tordner han fra prædikestolen! Tænk hvis han vidste, hvad hans datter Ariel har i sinde at lave sammen med Ren. Den værste synd, de tar til nabobyen og danser!