Den unge Abby stikker af sammen med bartenderen Ray. Ray arbejder på Abby's mands bar, og da manden opdager, at Abby har en affære, hyrer han den lurvede detektiv Visser til at myrde dem begge. Det sætter gang i en kaotisk og blodig kæde af misforståelser, løgne og drab.
Aurora elsker sin datter Emma, men kan bestemt ikke lide hendes mand Flap, der viser sig at have en affære. Og tanken om at skulle blive bedstemor synes hun heller ikke om. Nå, så vil hun hellere lægge an på astronauten Garrett. Men da Emma får konstateret dødelig kræft, tager familiens liv en ny om meget mere alvorlig drejning, der skyder gamle skænderier i baggrunden.
Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!
Ex-soldaten Chris vender tilbage til sin fødeby efter 8 år i tjenesten, men alt er ikke, som det plejer at være. Byens levebrød - et stort savværk - er blevet lukket, og det hotteste sted er nu et casino, styret med hård hånd af Jay, en af Chris’ gamle bekendte. Jay styrer faktisk alt i byen fra sheriffen til narkohandlerne til hans sindssyge bøller, der banker alle, der ikke makker ret. Men Chris er ikke sådan en type, der finder sig i hvad som helst. Han sætter sig for at give de slemme banditter en lærestreg og at få sin elskede by på fode igen...
Denne monsterfilm, fyldt med en herlig blanding af humor og skræk, holder samme stil som forgængeren og genforener Fred Ward og Michael Gross, der påtager sig opgaven at udrydde ormene. På holdet er også Christopher Gartin, en ung mand på jagt efter spænding, penge og karriereskift og Helen Saver, en sexet, modig forsker. Men opgaven vanskeliggøres, da de snu orme muterer til mindre version med ben og en helt ny mobilitet.
Supersheriffen er selvfølgelig Bud Spencer. Han er på flugt fra militæret, fordi han, meget mod sin vilje, er blevet jordisk plejefar for en lille dreng ude fra rummet, der bærer navnet Charlie. Militæret vil meget gerne tale med lille Charlie. Det er sådan set slemt nok og det bliver ikke bedre af, at drengen er i besiddelse af en række overnaturlige evner, som han bruger i tide og utide. Det skaber naturligvis problemer for sheriffen, der i øvrigt har nok at se til, for byen ser ud til at vrimle med slagsbrødre, bankrøvere og andre øretæveindbydende banditter. Samtidig viser det sig, at byen er blevet udset til at være prøveklud for en fjendtlig invasion af onde væsener ude fra rummet. Her kan Charlie naturligvis hjælpe sin plejefar, men selv med Charlies hjælp har supersheriffen fået hænderne fulde. Han har travlt, hvis der igen skal oprettes ro og orden i den lille prærieby.
En tidligere rodeostjerne, som nu lever et noget mere beskedent og tilbagetrukket liv i en lille amerikansk by, kommer uforvarende i kontakt med den unge mand, der står bag den vold, som pludselig hærger i byen. Det står hurtigt klart, at en konfrontation med det uforudsigelige rovdyr er uundgåelig.
Da arbejderne i den fjerntliggende mineby Rejection, Nevada, bliver ofre for et ukendt rovdyr, hyrer minens ejer, Hiram Gummer, som er oldefar til "Ormen" Burt Gummer, en lejemorder til at udslette de menneskeædende uhyrer, inden de sluger hele minens overskud. Det er starten på en kamp på liv og død, der udkæmpes dybt inde i jordens indre og afsluttes på gaderne i Rejection!