Da en gæst på hotellet pludselig dør, overtager den udbrændte journalist David Locke (Jack Nicholson) hans identitet. Med den afdøde mands aftalekalender som guide rejser Locke rundt i Europa og Afrika og holder møder med farlige våbenhandlere og bliver forelsket i en forførende ung kvinde (Maria Schneider). Men hans spændende og nyfundne frihed er ikke uden omkostninger, og Locke indser lidt efter lidt, at han er ude på meget dybt vand. Jack Nicholson leverer en imponerende præstation. The Passenger vandt en Bodil i 1976 for Bedste europæiske film.
Har du nogensinde fantaseret om en yngre udgave af dig selv? Demi Moore har sit livs rolle som den Oscar-vindende skuespiller Elisabeth Sparkle, hvis stjerne i Hollywood er falmet i takt med, at hun er blevet ældre.
Da Robert render ind i en gammel bekendt, går hans liv i spåner. Vennen myrdes, men har givet Robert en videooptagelse af et mord, begået af National Security Agency, som jagter terrorister og ønsker ubegrænsede beføjelser til at udspionere alle. NSA sætter en hær af agenter og alle former for elektronisk overvågning ind mod Robert, som gang på gang undslipper på et hængende hår. Men hvor længe kan én mand klare sig mod verdens eneste supermagt?
Ingrid har svært ved at acceptere sit nye liv som blind, og hendes mand Morten prøver forgæves at få hende til at leve livet lidt igen. Eller gør han? Ingrid er nemlig ved at skrive en roman, og der opstår en glidende overgang mellem det, hun forestiller sig, og det som (måske) virkelig sker omkring hende.
Franny, Christine og Jane lever udadtil et lykkeligt og ubekymret liv i det vestlige Los Angeles med deres mænd og penge, mens Olivia (Aniston) har mistet både sin elskede og sit job. For at få tingene til at hænge sammen tager hun arbejde som rengøringsdame, men hendes fremtid ser ikke lys ud. De tre veninder er bekymrede for Olivia og forsøger at hjælpe hende så godt de kan, men de har deres egne problemer at slås med hjemme og gør alt, hvad de kan, for at holde sammen på glansbilledet, som stille og roligt er ved at krakelere...