Persona er Ingmar Bergman, når han er bedst. Filmen er åben for et hav af fortolkninger, og professionelle psykologer står i kø for at rose den og fortælle, hvad de har lært af den. Bibi Andersson er en ung sygeplejerske, som får til opgave at tage sig af en skuespillerinde (Liv Ullmann), der tilsyneladende kun fejler ét: hun nægter at give ord fra sig. På trods af énvejskommunikationen flyder sygeplejerskens personlighed langsomt sammen med patientens.
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.
Egentlig er Malcom gangster, men under et fængselsophold opdager han Islam og begynder at tale om rettigheder for sorte i et racistisk USA. Efterhånden bliver den karismatiske ex-fange kendt som Malcom X, en leder i det store samfund og en forkæmper for borgerrettigheder for alle uanset hudfarve. Men både blandt kristne og muslimer har Malcom mange fjender.
Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter
Fred Zinnemanns filmatisering af Robert Bolts historiske skuespil A Man for All Seasons er så vellykket, at den ud over de 6 Oscars, den vandt i 1966, scorede yderligere 14 internationale filmpriser samme år. Det er en moralsk fabel, der placerer den engelske Lord Chancellor, juristen og katolikken Sir Thomas Moore (Paul Scofield) i centrum, da han af samvittighedsmæssige grunde nægter at anerkende sin konge, Henry VIII's ønske om skilsmisse.
I 1961 overførtes Leonard Bernsteins geniale musical fra Broadways scener til filmens magiske univers, hvilket - overraskende nok – gav den endnu et løft, der bragte den helt op i filmhistoriens øverste luftlag. West Side Story blev nomineret til 11 Oscars i 1962, af hvilke den vandt de 10, bl.a. Bedste Film! Historien er en klassisk Shakespearsk Romeo & Julie tragedie: Den yndige, uskyldige puertoricanske Maria, der er søster til en barsk bandeleder i New Yorks underverden, forelsker sig i Tony, der er modvilligt medlem af en rivaliserende bande amerikanske drenge. Deres kærlighed er stærk, ren – og bliver relativt kort – for deres respektive familier er ude af stand til at acceptere kærlighed på tværs af egne rækker. Filmen drives af en formidabel intensitet, der både kan tilskrives den medrivende musik, men også den ekvilibristiske koreografi, der fuldender den allerede betagende oplevelse.
Grant og Fiona har været gift i mere end 50 år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på alzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem med speciale i sygdommen - og her må man ikke få besøg den første måned. Grant venter i længsel, og endelig kan han genforenes med sin hustru. Men det er en helt anden kvinde, han møder. Hun har svært ved at genkende ham og er tilmed blevet forelsket i en anden.
Vi skriver 1974 og Sam Bicke har mistet alt. Hans kone forlader ham og deres 3 børn, han mister sit arbejde, hans bror vender sig fra ham, og banken vil ikke låne ham penge til at starte noget nyt. Han forsøger at finde nogen til at bebrejde for sin ulykke og det ender med at USA's præsident er den skyldige, som han så planlægger at myrde.
Elizabeth er blevet droppet af kæresten og søger trøst på en cafe, hvor cafeejeren Jeremy serverer blåbærtærte og opmuntring. Aften efter aften vender hun tilbage for at snakke og spise blåbærtærte hos Jeremy. Men en aften tager hun en pludselig beslutning og drager ud på en lang rejse i USA.
Han var verdens første store erobrer, og som 25-årig havde han 90% af den kendte verden under sig. Han drev sin toptrænede makedonske hær i kamp mod den massive persiske armé og vandt fænomenale sejre fra Egypten til Indien - længere mod øst end nogen vestlig styrke havde været før. På otte år indtog han 35.000 km, og ved sit ultimative fald og sin mystiske død som 33-årig var han hersker af et imperium, hvis lige verden aldrig havde set. Han var krigeren, kongen, erobreren og legenden Alexander den Store.