"Fog of War" er historien om en amerikansk drømmer, der gik fra ydmyge kår til toppen af politisk magt. Robert S. McNamara var både vidne til og medspiller i mange af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede: 1930'ernes depression; industrialiseringen i krigsårene; udviklingen af en ny slags krigsførelse baseret på luftstyrke og skabelsen af det nye amerikanske meritokrati. Han var også en idealist, hvis drømme og idealer blev udfordret af den rolle, han spillede i historien.

Da den vanærede præsident Richard Nixon indvilligede i at lade sig interviewe af tv-stjernen David Frost, troede han, at det ville være vejen til at redde sit plettede ry. Men David Frost, der var på jagt efter seertal og et navn som seriøs talkshow-vært, viste sig også at blive en af Nixons mest frygtindgydende modstandere. Han tvang Nixon ud i en boksekamp på ord, som fuldstændigt ændrede folks opfattelse af politik.

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.