I en tyrkisk by bor fem forældreløse søstre sammen med to ældre slægtninge. På vej hjem fra skole pjatter pigerne med nogle drenge. Uskyldig sjov, men andre synes, det er upassende. Rygtet spredes i den lille by. Søstrenes frihed bliver indskrænket, og deres hjem forvandles til et fængsel. Men oprøret ulmer, for de fem frihedselskende søstre vil ikke lade sig styre af gamle, konservative normer.

Sophie og hendes far Calum (Paul Mescal) befinder sig på et solrigt feriested, deres første ferie sammen siden skilsmissen. Det er en tilsyneladende idyllisk tilværelse, men voksenverdenens melankoli begynder at sive igennem Calums facade. 20 år senere tænker Sophie tilbage på deres rejse og forsøger at samle brikkerne af den mand, hun husker som sin far, med de sider hun aldrig så, men ved var der.